Den nemme teoribog
I dette kapitel skal du lære nok om påhængskøretøjets indretning og udstyr, og hvordan det fungerer, så du kan køre rigtigt og sikkert, når du laver forskellige manøvrer.
Du skal også lære om de vigtigste regler for påhængskøretøjets udstyr, så du kan finde fejl, der betyder noget for sikkerheden, når du kører. Vær opmærksom på, at de måder, som du lærer at kontrollere og afprøve udstyr på, kan være forskelligt fra vogntog til vogntog.
Du skal også lære, hvordan du kører miljørigtigt, ligesom du skal lære, hvilke papirer der skal være i bilen, når du kører. Det kan fx være registreringsattesten på lastbilen eller påhængskøretøjet.
Styreapparatet er det, der sikrer, at du kan styre vogntoget. Styreapparatet sidder på en påhængsvogn eller et påhængsredskab og er som regel en drejekrans, der gør, at forakslen eller forhjulene kan dreje. Drejekransen er lavet af to ringe, hvor der er kugler imellem.
En sættevogn eller en kærre har ikke noget styreapparat. Sættevogne kan i stedet have et mekanisk styreapparat på bagakslen eller akslerne.
På en påhængsvogn skal du kunne kontrollere, om styreapparatet fungerer. Her må der ikke være væsentligt slør i drejekransen. Det kontrollerer du ved at lave en rokkeprøve, hvor du bremser påhængsvognens baghjul og laver små, rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil.
Du skal også kontrollere drejekransens monteringsbolte for at sikre, at de er spændt fast. Det gør du, mens du laver rokkeprøven. Hvis der er rust omkring boltene, kan du se på drejekransen, om de har rokket sig lidt.
Hvis der er fejl ved styreapparatet, skal du kunne fortælle, hvorfor der kan være fejl. Du skal også kunne vise, hvor fejlene kan være. Fx kan slør ved drejekransen være tegn på slitage i selve drejekransen. Et andet tegn kan være, at monteringsboltene til drejekransen er løse.
Større slør i styreapparatet eller i dets mindre dele er ikke lovligt.
Bremser er et stort område i teori, og der er en del ting, du skal vide om dem. Bremsesystemet består af flere bremser: driftsbremse, nødbremse, parkeringsbremse og supplerende bremse.
Driftsbremser på et påhængskøretøj med en vægt over 3.500 kg er trykluftmekaniske bremser. Bremsesystemet har to slanger: en forsyningsslange og en styreslange, der forbinder lastbilen med påhængskøretøjet. Forsyningsslangen overfører trykluft fra lastbilen til påhængskøretøjets trykluftbeholder. Styreslangen regulerer bremsetrykket i påhængskøretøjets bremseklods.
Påhængskøretøjets forsyningskreds forsyner bremsesystemet med luft. Det består af en styreventil, en slangekobling, en forsyningsslange, en bremseventil og en trykluftbeholder. Delene forbindes med rør og slanger.
Styreventilen sidder på lastbilen og sørger for lufttryk fra lastbilens forsyningskreds til påhængskøretøjets trykluftbeholder. Slangekoblingen består af to dele. Den ene sidder på lastbilen, og den anden på påhængskøretøjets trykluftslange. Koblingen kan være markeret med en rød farve. Forsyningsslangen er en bøjelig slange, der kan tåle det høje tryk. I den ene ende af slangen kan der være et filter, der opsamler urenheder. Bremseventilen gør, at luften kan passere til påhængskøretøjets trykluftbeholder. Trykluftbeholderen indeholder komprimeret luft, og kondensvand skal kunne tappes fra trykluftbeholderen. På nogle kan det gøres automatisk.
Påhængskøretøjets styrekreds styrer bremsesystemet. Det består af en styreventil, en slangekobling, en styreslange og en bremseventil.
Styreventilen sidder på lastbilen. Når lastbilen bremser, sender den trykluft fra lastbilens bremsekreds til påhængskøretøjets bremseventil. Trykluftens styrke afhænger af, hvor hårdt lastbilen bremser. Slangekoblingen består af to halvdele. Den ene sidder på lastbilen, og den anden sidder på påhængskøretøjets styreslange. Slangekoblingen kan være markeret med en gul farve. Styreslangen er en bøjelig slange, der kan tåle et højt tryk. I den ene ende af slangen kan der være et filter, der opsamler urenheder. Bremseventilen regulerer lufttrykket i bremsekredsen og derfor også bremsningens styrke. Slangekoblingerne til forsyningskredsen og styrekredsen kan være bygget sammen i en kobling. Den kaldes en duomatic.
Påhængskøretøjets bremsekreds består af en bremsekraftregulator, bremsemembraner og en hjulbremse. Delene forbindes med rør og slanger.
Bremsekraftregulatoren kaldes også en ALB-ventil. Den regulerer bremsetrykket i forhold til, hvor tungt påhængskøretøjet er læsset. Hvis påhængskøretøjet har mekanisk affjedring, er ALB-ventilen monteret på chassisrammen, hvor den er i mekanisk forbindelse med hjulakslen. Afstanden mellem chassisramme og aksler har betydning for det bremsetryk, ALB-ventilen laver. Der er normalt en ALB-ventil på hver aksel eller akselgruppe.
Ved påhængskøretøjer med luftaffjedring regulerer ALB-ventilen lufttrykket i luftbælgene. Hvis bremsesystemet er indrettet med blokeringsfri bremser, vil der ikke være nogen ALB-ventil.
Bremsemembraner påvirker hjulbremserne, når der ledes bremsetryk til bremsekredsen. Hjulbremsen nedsætter hjulets rotation, når bremsebakkerne presses mod bremsetromlen. Hjulet kan dog også standses ved, at bremseklodser presses mod en bremseskive, når der opstår tryk i bremsekredsen. Hjulbremsen kan justeres, så afstanden mellem bremsebakker/bremseklodser og bremsetromle/bremseskive kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides ned. Justeringen kan ske manuelt eller automatisk.
Alle typer bremser skal være opbygget som ABS-bremser. I et ABS-bremsesystem er der ved hvert hjul en føler, der ved hjælp af en tandkrans registrerer, om hjulet roterer. Følerne sender besked om de enkelte hjuls rotation til en elektronisk styreboks. Hvis ét eller flere hjul har det med at blokere, vil den elektroniske styreboks sørge for, at hjulene ikke blokerer. Det gør den ved at regulere trykket til hjulbremserne. ABS-bremsesystemet gør, at du i nogen grad kan styre og bremse samtidig.
Når du bremser med et vogntog med ABS-bremser, gør bremsesystemet, at hjulene ikke blokerer, men kan fortsætte med at dreje rundt. På nogle mindre lastbiler kan bremsepedalen ryste, når ABS-systemet slår til. Det er helt normalt. Selvom pedalen ryster, så skal du fortsætte med at træde på bremsen, så længe du har brug for det. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, skal du straks køre til nærmeste værksted. Kørsel med defekte ABS-bremser er ikke tilladt.
Det er ikke et krav, at der er en nødbremse på påhængskøretøjer. Lastbilens nødbremse skal aktivere påhængskøretøjets driftsbremse, så påhængskøretøjet bremser, hvis lastbilens nødbremse bruges. Hvis forsyningsslangen går i stykker eller falder af, vil påhængskøretøjets driftsbremse automatisk aktiveres, så påhængskøretøjet bremser.
Der er to typer parkeringsbremser: den mekaniske parkeringsbremse og fjederbremsen.
Påhængskøretøjet kan også have to slags supplerende bremser: hjælpebremse og bakbremse.
Du skal kunne kontrollere, om trykluftbremsernes forsyningskreds og de enkelte dele fungerer. Trykluftbeholdere skal være spændt fast, og du må ikke kunne se, at de er tærede eller bulede. Beholderne skal kunne tømmes for kondensvand. Rør og slanger skal være spændt fast og uden tæringer, utætheder eller revner. Det er de dele, der er tilgængelige, du skal kunne bedømme. Slangekoblingen skal være tæt. Det kontrollerer du ved at høre, om der er siver luft ud. Derudover skal slangekoblingen være korrekt sammenkoblet.
Du skal kunne kontrollere, om trykluftbremsernes styrekreds og de enkelte dele fungerer. Styreventilen og bremseventilen kan kontrolleres, ved at trykke på bremsepedalen og derefter slippe den. Hvis du hører, at der siver luft ud, er det bremsemembranerne og bremsecylinderne, der slipper luft ud, og så fungerer de. Slangekobling, rør og slange kontrolleres som på forsyningskredsen.
Du skal kunne kontrollere, om trykluftbremsernes bremsekreds og dens dele fungerer. Den mekaniske bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have en fejlfri mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal kunne bevæges frit – det er dog afhængigt af type. Hvis du ændrer ventilstillingen fra bundstilling til topstilling, skal lufttrykket i cylinderen og membranen også ændres. Det kan du som regel høre ved, at der siver luft ud. Rør og slanger skal kontrolleres som på forsyningskredsen. Luftforbruget må ikke overstige 0,5 bar, hvis du laver en fuldopbremsning med standset motor. Hvis den overstiger 0,5 bar, kan det være tegn på, at bremserne på enten lastbil eller påhængskøretøj skal justeres.
Du skal kunne kontrollere, om kravene til påhængskøretøjets bremsesystems tæthed og belastning er overholdt. Det gør du ved at kontrollere både forsyningskreds og bremsekreds. Tæthedsprøve udfører du ved at få trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. Bremsepedalen trædes ned til fast stop, så motoren standser. Lyt efter, om du kan høre noget udsivning af luft. Hvis der ikke er nogen lyd, og trykket heller ikke falder, er det tæt. Tætheden på påhængskøretøjets bremseanlæg kan kontrolleres ved at frakoble forsyningsslangen. Når du gør det, må du ikke kunne høre udsivning af luft fra bremsesystemet på påhængskøretøjet.
Inden du kører, skal du kontrollere, at bremseanlægget har det arbejdstryk, som bilfabrikanten anbefaler. Du kontrollerer også, om driftsbremsen virker. Det gør du ved at afmontere forsyningsslangen. Forsøg nu at trække påhængskøretøjet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller kun med stort besvær, så fungerer bremsen.
Når du skal køre på en vandret, tør vej med asfalt, skal du kontrollere, at driftsbremsen på nyere vogntog fungerer, så bremselængden ved 30 km/t. ikke bliver mere end ca. 10 meter.
Du skal også kontrollere, at kravene til parkeringsbremsen er opfyldt. Det gør du ved at tjekke, om betjeningsgrebet er let at aktivere. De mekaniske dele må ikke kunne sættes i bundstilling. Wirer og lignende skal være hele og uden skader, og parkeringsbremsen skal holde, når den er trukket.
Hvis bremserne ikke virker, kan du se det på flere måder:
Hvis oppumpningstiden er for lang, kan det være tegn på, at bremseanlægget er utæt. Det kan evt. være ved slangekoblingerne.
Hvis trykket falder, når du laver tæthedsprøven, kan det være tegn på, at bremseanlægget er utæt. Det kan evt. være ved slangekoblingerne.
Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter start, er der fejl i ABS-bremsesystemet. Hvis det sker, må du kun køre til nærmeste værksted.
Hvis lastbilen bruger mere luft end normalt, kan det være tegn på, at lastbilens bremseevne er nedsat eller forsinket. Det kan være på grund af for lang stempelvandring i bremsecylindere, bremsemembraner eller lastbilens transformer. Det kan også være, fordi bremserne mangler justering.
Hvis lastbilen trækker skævt, når du bremser, eller hvis den bremser uens, er det tegn på fugt eller snavs i bremsebelægningerne, eller at hjulbremser, bremsecylindere eller bremsemembraner er defekte.
Hvis lastbilen bremser ujævnt eller pludselig hugger på et eller flere hjul, kan det være en fejl i bremsetromlen/bremseskiverne eller bremsebelægningerne.
Hvis lastbilen ikke bremser, som den skal, kan det være tegn på, at bremserne skal justeres, eller at de er forkert indstillet. Det kan evt. være ALB-ventilen, der er defekt.
Hvis hjulene blokerer, når du bremser almindeligt, kan det være tegn på, at bremserne enten er forkert indstillet, eller at ALB-ventilen er defekt.
Hvis vogntoget ikke bremser nok, efter at du har koblet påhængskøretøjet på, og det næsten føles, som om påhængskøretøjet skubber lastbilen, kan det være tegn på, at påhængskøretøjets bremsesystem ikke bremser godt nok. Det kan godt ske – også selvom vogntoget samlet set bremser, som det skal efter reglerne.
Der findes nogle regler om bremser, som du skal kende:
Du skal kunne kontrollere, om lygter og reflekser lever op til de krav, der er. Derudover skal du kende reglerne om el-anlæg, lygter og reflekser og vide, hvordan det elektriske anlæg i bilen virker.
Lygterne på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet med de tilsvarende lygter på lastbilen.
ABS-bremser på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet med el-anlægget på lastbilen. Det er som regel med et særligt elstik, at de to dele er sat sammen.
Et påhængskøretøj må kun være forsynet med påbudte og tilladte lygter og reflekser. De påbudte lygter og reflekser er to lygter med positionslys, to lygter med baglys, to lygter med stoplys, mindst én nummerpladelygte, to blinklys bagpå, to godkendte og mærkede hvide reflekser, der vender fremad, to godkendte og mærkede røde, trekantede reflekser, der vender bagud. Spidsen på trekanten skal vende opad. Derudover skal der være gule godkendte og mærkede refleksplanke(r) med rød kant, der vender bagud.
Hvis du har et påhængskøretøj, der er bredere end 2,1 meter, skal der derudover være to markeringslygter med hvidt lys, der vender fremad, og to markeringslygter med rødt lys, der vender bagud. Både de hvide og de røde lys skal kunne ses tydeligt mindst 300 meter væk, og de må ikke blænde.
Positionslyset skal være hvidt. Det skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand, og det må ikke blænde. Baglygterne skal have rødt lys. De skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand, og de må ikke blænde.
Påhængskøretøjer skal have godkendte og mærkede gule reflekser på siden. Hvis påhængskøretøjet er længere end 6 meter i totallængde, skal det også have godkendte og mærkede gule markeringslygter på siden. De skal sidde jævnt fordelt på påhængskøretøjets sider.
Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses på mindst 300 meters afstand, og de må ikke blænde.
Nummerpladelygter skal oplyse nummerpladen, så den kan ses på mindst 200 meters afstand.
Ikkeregistreringspligtige påhængsredskaber skal være forsynet med en rød trekant, der viser, at det er et langsomtgående køretøj.
De tilladte lygter og reflekser er baklygter, arbejdslygter, ekstra baglygter, ekstra fremadrettede og bagudrettede markeringslygter, ekstra sidemarkeringslygter, tågebaglygter, sideblinklygter, forblinklygter, ekstra bagblinklygter, ekstra stoplygter, havariblink og ekstra reflekser.
Du skal kunne kontrollere, om lygter og reflekser lever op til de krav, der er:
Der kan opstå fejl på lygter. Det kan være lygter, der ikke virker eller virker forkert. Det kan skyldes en dårlig forbindelse i elstikket mellem lastbil og påhængskøretøj. Hvis blinklygterne blinker meget hurtigere, end de plejer, er det normalt tegn på, at en eller flere af blinklygterne ikke virker.
De bærende dele skal leve op til nogle krav i loven, så køretøjet er sikkert i trafikken.
Påhængskøretøjers bærende dele er chassis eller bærende konstruktioner, hjulophæng, som kan være aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, hjul, der består af dæk, fælg og hjullejer, drejekrans og hovedbolt.
Påhængskøretøjets vægt overføres til vejen gennem de bærende dele. Fjedersystemet er sammen med eventuelle støddæmpere med til at udjævne eller optage de bump, der kan være, hvis du kører på en ujævn vej. Derudover sikrer de, at hjulene er i kontakt med vejbanen hele tiden. Nogle fjedersystemer udjævner de påvirkninger, der kan være, når du bremser eller svinger. De almindeligste fjedersystemer er affjedring med bladfjedre og luftbælge. Bladfjederen kan være forskellige fra bil til bil, men normalt er den lavet af flere fjederlag af forskellig længde, der er holdt sammen. Det øverste fjederlag – kaldet styrelaget – har som regel et øje. Fjederen er sat fast forrest i chassisrammen med en fjederbolt. Bagerst sidder den via et glideled eller en laskeforbindelse. Luftaffjedringssystemer består luftbælge. De er sat fast mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan udjævne lodrette kræfter som fx bump, er der også reaktionsarme, der optager de kræfter, der kommer, når du svinger eller bremser. I luftbælgene er der luft, og trykket reguleres gennem ventiler. Lufttrykkets størrelse afhænger af, hvor meget påhængskøretøjet er belastet.
En bogie er et system, hvor en aksel er erstattet med to eller flere aksler, så der fx er to hjul lige ved siden af hinanden. Bogiesystemet gør, at du kan laste mere på påhængskøretøjet. I nogle bogiekonstruktioner kan akslerne være selvstyrende eller tvangsstyrede. I nogle af dem kan en eller to af akslerne løftes fra vejen. Det kan være en fordel, hvis du kører uden læs, da det nedsætter slid på dæk og hjulophæng. Det indebærer dog en risiko, da påhængskøretøjets styreegenskaber ændres – især hvis bagerste aksel løftes. Drejekransen i bogiesystemet gør, at forhjulene kan dreje. Kraften fra lastbilen overføres til påhængskøretøjet gennem en træktriangel. Drejekransen er lavet af to ringe, hvor der er kugler imellem. Hovedbolten er den, der overfører trækkraften mellem lastbil og sættevogn. Den sidder under sættevognens forreste del. Hovedbolten er låst fast ved hjælp af en låsemekanisme, der kaldes en sættevognsskammel. Sættevognskamlen sidder fast på lastbilens chassisramme. Den kan bevæge sig i længderetningen. Når lastbilen drejer, sker drejebevægelsen mellem sættevognsskamlen og hovedbolten.
Der er nogle ting, du skal være opmærksom på i forhold til de bærende dele. Hvis du kører med dæk, der ikke er beregnet til dit køretøj, belastningen og stedet, du skal køre, er der risiko for, at dækkene kan gå i stykker og evt. springe. Hvis du kører med dæk, der er i stykker, er der risiko for, at de springer. Når dæk springer, sker det som regel ved høj hastighed. Her er konsekvenserne også meget større. Hvis der er fejl i bærende dele som hjulophæng, lejer mv., medfører det risiko for, at lastbilen bryder sammen.
Husk at bremse køretøjet, hvis du skifter hjul, da der ellers er risiko for skade på både køretøj, dig og evt. andre personer.
Når du skal kontrollere de bærende dele, bør du være opmærksom på dette:
I loven står der, at dæk skal være diagonaldæk eller radialdæk. Der må ikke være større slør i hjulophænget, da det skyldes slid.
Generelt skal dæk, fælge og hjullejer være ubeskadigede og uden fejl. Dækkene skal kunne pumpes op til det lufttryk, som køretøjsfabrikanten anbefaler. Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type, og de skal kunne bære det samme og mindst det samme som akseltrykket. Du kan se bæreevnen på dækket på dækmærkningen. Derudover skal dækket passe til fælgen.
Vær opmærksom på, at der ifølge loven ikke må være større slør mellem hovedbolt og sættevognsskammel.
Du skal kunne forklare om de fejl, der kan opstå i bærende dele, og hvorfor de opstår. Derudover skal du kunne udpege, hvor de kan opstå.
Ujævnt eller skævt slid på dækket kan skyldes, at der er fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Hvis du kører på kantsten eller lignende, kan der opstå skader på dækket. Hvis dækket bliver deformt eller unormalt varmt efter lidt kørsel, kan det tyde på, at dæktrykket er forkert. Det vil i længden ødelægge dækket. Derfor bør du kontrollere dæktrykket.
Hvis der er revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser på chassisrammen eller fjedre, kan det skyldes, at der er brud på dem. Rust omkring bolte og nitter er tegn på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.
Hvis påhængskøretøjet ikke følger lastbilens spor, når man kører ligeud, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig, eller at trækslangen eller træktrianglen er skæv.
For at køre så miljørigtigt som muligt bør du være opmærksom på, hvordan du kører.
Når du kører med påhængskøretøj, belaster du især lastbilens motor, når du accelererer, og når du kører op ad bakke. Du bør derfor køre i et gear, hvor motoren ikke sejtrækker.
Du skal kende til påhængskøretøjets karosseri, opbygning, dets betegnelser og tilkoblingsanordningen.
Karosseriet og opbygning er det, der er monteret oven på chassisrammen. Det er fx lad, varekasse eller karosseri til beboelse. Det kan også være et selvbærende karosseri.
Karosseriet og opbygning er det, der er monteret oven på chassisrammen. Det er fx lad, varekasse eller karosseri til beboelse. Det kan også være et selvbærende karosseri.
Vær opmærksom på, at påhængskøretøjet skal være forsynet med sideafskærmning på højre side.
Et påhængskøretøj kan have forskellige opbygninger. Inden du kører, bør du kontrollere, at døre til evt. lastrum er forsvarligt lukket og fastgjort.
Hvis lastbilen har fast lad, er det fastgjort med bolte til chassisrammen eller en hjælperamme, der fordeler belastningen på chassisrammen. Boltene skal være fastspændte, og chassisrammen eller evt. hjælperamme må ikke være revnet eller knækket.
Hvis der er tippelad på lastbilen, skal løftesystemet være solidt indbygget i chassisrammen. Derudover skal det fungere, så tipningen automatisk stopper, når ladet er i den øverste stilling. Ladet skal understøttes af stænger eller lignende, når ladet er løftet, hvis man arbejder under det. Når man kører, skal tippeladslåsene være spændte.
En container er et lastrum, som kan læsses af eller på påhængskøretøjet. Hvis der er en container, skal den være forsvarligt fastgjort til påhængskøretøjet. Den gøres fast med containerlåse i hvert hjørne til enten chassiset eller hjælperammen.
Et veksellad er et sættelad eller skiftelad som fx en affaldscontainer, der kan sættes på et påhængskøretøj. Det hejses enten ned på ladet, eller påhængskøretøjet kører ind under dem. Kontrollér, at vekselladet sidder forsvarlig fastgjort til påhængskøretøjet.
Hvis der er anbragt en tank på påhængskøretøjet, kan den være fast, eller den kan være aftagelig. Tanke over 4 m3 skal være spændt fast til chassis eller hjælperamme. Mindre tanke skal som minimum være spændt fast til ladets tværstrøer.
Er der læssebagsmæk, må den ikke bruges som forlænget lad under kørslen. Den skal i stedet være slået op og sat i transportstilling. Det kan være forskelligt fra fabrikant til fabrikant, så se gerne fabrikantens beskrivelse af, hvordan du gør.
En læssekran bruges til at læsse gods af og på. Den skal være solidt fastmonteret på påhængskøretøjet. Når du kører, skal læssekranen være sat i transportstilling. Det kan være forskelligt fra fabrikant til fabrikant, så se gerne fabrikantens beskrivelse af, hvordan du gør.
Vær opmærksom på, at container, tanke eller andre høje opbygninger på påhængskøretøjet gør, at tyngdepunktet hæves. Det øger risikoen for at vælte i fx sving under kørsel. Husk at justere afskærmningen, så den passer til opbygningen.
Husk at justere underkøringsafskærmning, inden du kører.
Der findes nogle regler om karrosseri og opbygning, som du skal kende:
Påhængskøretøj til transport af farligt gods i tanke eller eksplosiver skal godkendes af en synsvirksomhed og af Beredskabsstyrelsen.
Påhængsvognen kobles til lastbilen ved en koblingsdel, der sidder fast på chassisrammens træktravers, og en koblingsdel, der sidder på påhængsvognens træktriangel og trækstang. Både træktriangel og trækstang kan forskydes.
Påhængsvognens koblingsdel består af et trækøje med en bøsning.
En sættevognskobling består af en koblingsdel på lastbilen – en såkaldt skammel – som er fastboltet på chassisrammen. Derudover er der en koblingsdel på sættevognen – en hovedbolt – som er fastgjort under sættevognens forreste del.
Lastbilens koblingsdel består af en koblingstragt, et koblingshus, en koblingsbolt og en automatisk låsemekanisme.
Sættevognsskamlen består af en koblingsfod, en trykplade og en automatisk låsemekanisme. Sættevognsskamlen kan forskydes.
Derudover kan tilkoblingen bestå af en kuglekobling eller en særlig redskabskobling.
Når vogntoget er koblet sammen, må der ikke være noget større slør mellem lastbilens og påhængskøretøjets koblingsdel. Det kan du kontrollere ved at bremse påhængskøretøjets baghjul og foretage en rokkeprøve, hvor du laver små, rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil.
Tjek også, at træktriangel og trækstang ikke er deform, har revner eller andre skader.
Tilkoblingsdelen skal være solidt fastspændt til køretøjets bærende dele. Bolte må ikke nemt kunne skilles. Derudover skal den være forsynet med en mekanisk sikring, der forhindrer, at de to dele glider fra hinanden.
Koblingsdelen på lastbilen skal være godkendt og monteret efter særlige regler. Koblingsdelen på påhængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling. De sammenkoblede koblingsdele skal kunne bevæges i forhold til hinanden, når man kører.
Sættevognsskammel og trækstang eller træktriangel skal kunne låses fast i den ønskede stilling.
Hvis lastbilen kan kobles sammen med påhængskøretøj, skal det være registreret hos Skattestyrelsen.
Hvis du kan mærke stød, når du accelererer eller bremser, kan det være tegn på slør i tilkoblingen.
Hvis påhængskøretøjet ikke følger lastbilens spor, når du kører ligeud, kan det være tegn på, at trækstangen eller træktrianglen kan være bøjet eller på anden måde deform, eller at akslen har forskubbet sig.
Der er normalt ikke særligt udstyr på påhængskøretøjet til lastbil.
Fartskriveren kender du fra lastbiler uden påhængskøretøjer.
Fartskriver bruges i vogntog på over 3.500 kg. Den skal være installeret af et autoriseret værksted. Den skal efterses mindst én gang hvert andet år af et autoriseret værksted.
Der findes nogle regler for vogntogets sammenkobling og de dokumenter, der hører til.
En lastbil må få tilkoblet påhængskøretøj, hvis lastbilen er registreret til det. Det kan være et fast påhængskøretøj, eller det kan være variabel kombination, hvor det kan være flere forskellige påhængskøretøjer. Lastbilen kan også sammenkobles i det, der hedder en synsfri sammenkobling.
Ved en fast kombination er lastbilen registreret til at trække ét bestemt køretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal være skrevet ind i lastbilens registreringsattest. Både lastbil og påhængskøretøj skal være synet til at være sammenkoblet.
Ved variabel kombination er lastbilen registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, og det står på lastbilens koblingsattest. Både lastbil og påhængskøretøjerne skal være synede, inden de registreres. Påhængskøretøjernes registreringsnumre skrives ind i koblingsattesten.
En synsfri sammenkobling betyder, at lastbil og påhængskøretøj ikke behøver at blive synet. De skal dog hver især være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling. Det er føreren af lastbilen, der afgør, om et påhængskøretøj kan tilkobles lovligt. Brug registreringsattesterne til at afgøre det.
Påhængsvognens totalvægt må ikke overstige dens maksimale vægt.
Derudover må sættevognens hovedbolttryk ikke overstige den tilladte skammelbelastning, ligesom akseltrykket ikke må være højere end det tilladte. Kærrens V-værdi må heller ikke overskride lastbilens V-værdi.
Det er dig som chauffør, der vurderer, om vogntogets længde og påhængskøretøjets bredde opfylder lovkravene ud fra registreringsattest og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter.
Du skal kunne kontrollere, at sammenkoblingerne nedenfor er lovlige. Det gør du ved at kigge på registreringsattesterne og/eller koblingsattesterne og køretøjspåskrifterne. Det er de her sammenkoblinger, du skal kunne kontrollere:
Når du sammenkobler lastbil og påhængskøretøj, skal du sikre, at parkeringsbremsen på påhængskøretøjet er trukket. Du skal også sikre, at påhængskøretøjets driftsbremse er løsnet, så forakslen kan dreje frit.
Hvis det er en sættevogn, du skal sammenkoble til din lastbil, skal du:
Når du frakobler sættevognen fra din lastbil, skal du:
Der findes nogle forkortelser, der er vigtige at kende. L er sættevognens tilladte last. Hvis den højest tilladte last er fordelt jævnt på sættevognens lad, vil sættevognens totalvægt være fordelt på hovedbolt og aksler. Vægten på hovedbolten kaldes HT (hovedbolttryk), mens akseltrykket hedder AT.
Den tilladte last, sættevognen må have, kaldes L. Sættevognens nyttelast kaldes NL. Nyttelasten er forskellen mellem totalvægt og det, den vejer, når den er lastet. Hvis sættevognens hovedbolttryk, HT, overstiger den tilladte skammelbelastning, ST, skal der fjernes læs fra den forreste ende af sættevognen, så belastningen højst er det tilladte. Mængden, der skal fjernes, svarer til den overskydende vægt.
Hvis den overskydende vægt flyttes fra forenden til bagenden, kan du risikere, at vægten overskrider det tilladte akseltryk, AT, på sættevognen. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at det ikke sker.
Hvis sættevognens tilladte akseltryk, AT, er for stort i forhold til det, lastbilen er godkendt til, skal der fjernes læs fra den bagerste ende af sættevognen. Det gøres ved at flytte det op mod den forreste ende af sættevognen. Der er dog risiko for, at vægten overskrider det tilladte hovedbolttryk, HT. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at det ikke sker.
Der skal være registreringsattester på alle delene i et vogntog. På lastbilens registreringsattest skal der stå oplysninger om egenvægt/køreklar vægt, dens tilladte totalvægt, og evt. hvilken størrelse påhængskøretøj der må kobles til den. Der skal også stå, om lastbilen er godkendt til at køre med et bestemt påhængskøretøj, og om det er med synsfri sammenkobling.
Hvis det er med synsfri sammenkobling, skal der stå påhængskøretøjets største totalvægt på lastbilens registreringsattest. Hvis det er synsfri sammenkobling med sættevogn, skal der stå tilladt skammelbelastning og sættevognens samlede største akseltryk. Hvis lastbilen er godkendt til at trække en kærre, skal koblingens V-værdi også stå i registreringsattesten.
På påhængskøretøjets registreringsattest skal der stå egenvægt og tilladte totalvægt. Derudover skal der stå, om den er godkendt til synsfri sammenkobling. På kærrens registreringsattest skal der derudover stå V-værdier. På sættevognens registreringsattest skal der stå egenvægt, tilladt totalvægt og akseltryk. Derudover skal der stå, om den er godkendt til synsfri sammenkobling. Ved variabel kombination skal der være en koblingsattest.
Det er dig som chauffør, der afgør, om lastbil og påhængskøretøjet må kobles sammen. Det gør du på baggrund af oplysninger på registreringsattesterne.
Når du kører med påhængskøretøj, skal du have registreringsattesten med til både lastbil og påhængskøretøj. Hvis du kører i lastbil, og det er i forbindelse med firmakørsel, skal du have lastbilens registreringsattest med. Hvis du kører i Danmark, er det i orden, hvis det er kopier af registreringsattesterne. Vær opmærksom på, at mange lande kræver, at det er den originale registreringsattest, du har med.
Der findes nogle køretøjer, der kaldes særlige køretøjer, og hvor der gælder specielle regler.
For påhængskøretøjer som fx påhængskøretøj til mobilkran, hvor det også kræver kørekort til kategori C/E, gælder der særlige regler for indretning, udstyr og dokumenter. Vægten af et ikkeregistreret påhængskøretøj må ikke overstige det, som lastbilen maksimalt må tilkobles.
For blokpåhængsvogne og -sættevogne, hvor det også kræver et kørekort til kategori C/E, gælder der også særlige regler for indretning, udstyr og dokumenter. Mindre påhængskøretøjer, der højst må have en totalvægt på 3.500 kg, kan have en påløbsbremse, men det er ikke et krav.
Lastbilen er forsynet med ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og rudevasker, horn, lygter, varme- og ventilationsanlæg, elbagrude og betjeningsanordning til indstilling af spejle. Derudover findes der pedal til kobling, speeder og bremse, gearstang, sikkerhedssele og mulighed for at åbne motorhjelm og dæksel til tank. Derudover er der dæksler, der gør det muligt at påfylde motorolie, kølervæske, sprinklervæske og evt. olie til servostyring.
Det har stor betydning for lastbilens køreegenskaber og sikkerhed, hvis den bliver vedligeholdt og repareret, når noget er i stykker.
Det kan have stor betydning, hvis vogntoget bliver vedligeholdt ved forebyggende serviceeftersyn efter fabrikantens anbefalinger. Så vil risikoen for akutte reparationer også være mindre.
Hvis der opstår fejl på lastbilen, som gør, at du ikke kan køre sikkert, skal den straks repareres.