Den nemme teoribog
For at køre sikkert er det vigtigt, at du ved noget om, hvordan din lastbil og andre køretøjer reagerer, når de er i forskellige situationer.
For at undgå farlige situationer i trafikken er det godt at kende til andre køretøjers manøvreegenskaber, og hvordan føreren af dem kan orientere sig. På den måde kan du bedre opfatte og bedømme ting i trafikken, der kan udgøre en fare, og handle sikkert i forhold til dem.
Hvis du kender lastbilens evne til at accelerere og komme op i fart, hvor hurtigt du kan køre i højeste gear, og hvor hurtigt bilen kan komme ned i fart, når du bremser, kan du langt bedre vurdere forskellige trafiksituationer og reagere, så det passer til dem.
Når du styrer, skal du tage hensyn til flere ting. Du skal vide, hvor hurtigt din lastbil reagerer, når du drejer på rattet, og hvor nemt den holder kursen, når du kører ligeud. Derudover skal du vide, hvor vindfølsom den er, hvis det blæser.
Normalt er lastbiler retningsstabile og mindre følsomme over for sidevind, fordi de vejer så meget og har en lang afstand mellem akslerne. Hvis lastbilen er høj og har ingen eller let last, så er den følsom over for sidevind.
Mellemstore og store lastbiler kræver stor plads, når de skal svinge. Hvis lastbilen har læs, der hænger bagud, skal den bruge endnu mere plads. Det skal du være opmærksom på, når du svinger, men også hvis du kører forbi eller overhaler en svingende lastbil.
Du skal kunne vurdere både din egen og andre lastbilers følsomhed over for sidevind, hvis du fx møder dem i trafikken eller skal overhale dem.
Hvor nemt det er at styre lastbilen, afhænger af, hvordan vægten er fordelt på forhjulene og baghjulene. Hvis der er størst vægt på baghjulene, kan den have en tendens til at overstyre, så den fx drejer mere, end du umiddelbart drejer på rattet. Derudover kan den være ekstra følsom over for sidevind og derfor være mindre retningsstabil.
Hvis lastbilen har størst vægt på forhjulene, kan den have en tendens til at understyre, så du skal dreje mere på rattet, end du umiddelbart burde. Derudover er den ofte mindre følsom over for sidevind og derfor mere retningsstabil.
Når lastbilen bliver læsset, kan placering af godset påvirke manøvreegenskaberne, og derfor er det en god idé at fordele godset jævnt i hele lastbilens lastrum.
Hvor godt du kan orientere dig i trafikken, afhænger bl.a. af placering af vinduesrammerne, spejle, karosseri og de blinde vinkler. Hvis ruder, spejle eller lygteglas ikke er rene, kan det påvirke, hvor godt du kan se. Det samme gælder, hvis du kører med briller eller solbriller eller hovedbeklædning, der begrænser dit synsfelt og måske endda forhindrer dig i at have frit udsyn. Hvis lastbilen larmer, eller du hører radio eller musik, er det sværere at bruge lyde til at orientere dig efter.
Du skal være opmærksom på, at lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. De store udvendige spejle gør feltet med de blinde vinkler større på det forreste af bilen. De blinde vinkler er så store, at de kan skjule mindre køretøjer.
Er der læs eller varekasse, der dækker førerhusets bagrude, hindrer det også udsynet bagud.
Da lastbilens førerhus er lydisoleret, kan det være svært at høre lyde eller lydsignaler fra trafikken.
Sådan gør du:
En lastbil med last accelererer langsommere end en personbil. Den har også en lavere tophastighed og bruger længere tid på at bremse ned. Det er godt at vide, hvis du fx nærmer dig et andet køretøj, og du skal flette ind på den vej, hvor køretøjet kører, eller du ønsker at skifte vognbane. Ofte samler lastbiler sig i klynger på motorvejen. Hold god afstand, da bremselængden er lang på grund af lastbilens vægt.
Når du kører, kan du møde mange andre typer trafikanter. Det kan være andre lastbiler, personbiler, knallerter og cykler, hvor nogle af dem kan have anhænger, campingvogn eller lignende på. Hvis du kender til deres udfordringer, når de kører eller fx bliver ramt af sidevind, har du lettere ved at møde dem på vejen eller styre sikkert uden om dem.
Biler med påhængskøretøj som fx trailer eller campingvogn må køre langsommere end lastbiler, de accelererer langsommere og har også dårligere bremseevne. Derudover har de en tendens til at slingre, og det kan være godt at vide, hvis du møder dem eller skal overhale dem. Lastbiler, der normalt kører stabilt, kan også slingre lidt, når de kører med påhængskøretøj.
Biler med påhængskøretøj kan også let skride ud og endda svinge helt på tværs af kørebanen, hvis det er glat, eller hvis de bremser kraftigt. Biler med stort påhængskøretøj kan fylde lige så meget som store lastbiler, når de svinger.
Du skal være opmærksom på, at personbiler med campingvogn har et stærkt begrænset udsyn. Det kan være godt at huske, når du møder dem, overhaler dem eller skal flette ind på samme vej som dem.
Traktorer kan accelerere forholdsvis hurtigt, men til gengæld har de en lav tophastighed på maks. 40 km/t. Bagpå har de en rød trekant, som viser, at de er et langsomtgående køretøj.
Bremseevnen for traktor og traktorvogntog er dårlige, så de bremser langsommere end andre køretøjer. Det er, fordi de kun bremser på to hjul. Derudover er det ikke alle påhængskøretøjer til traktorer, der har bremser. Hvis en traktor med påhængskøretøj bremser hårdt op, mens den drejer, risikerer den at vælte.
En traktor kan have forskellige redskaber spændt bagpå. Faktisk kan der lovligt være spændt helt op til to påhængskøretøjer på en traktor. Det gør, at den slingrer og kan være ustabil. Når den drejer, vil den slingre endnu mere. Derudover kan en traktor med redskab forholdsvis nemt skride ud. Når en traktor med redskab fx skal svinge, bruger den mere plads. Generelt kan det sammenlignes lidt med en bil med en campingvogn.
Mange påhængsredskaber er bredere end andre køretøjer, og de kan derfor være svære at overhale. Brede påhængsredskaber kan være markeret med gult blinklys, men det er ikke et lovkrav. Hvis traktoren har en læssegrab, der rager ud, kan den vippe så meget, når den kører, at forhjulene slipper vejen. Det påvirker styringen meget.
Hvis der er spændt et redskab bag på traktoren, vil det begrænse udsynet bagud ret meget. Derudover gør motorstøjen, at det kan være svært at høre lyde fra trafikken.
Motorcykler kan accelerere betydelig hurtigere end personbiler, og deres tophastighed minder om personbilers. De kan nemt forveksles med knallerter, der kører noget langsommere. Men motorcykler har bredere dæk, kraftigere stel, og nummerpladen er større end en knallerts og har samme farver som dem til biler. Derudover kan de ofte kendes ved, at de har høj accelerationsevne, fx når de skifter vognbane, eller de sætter i gang efter at have standset for rødt lys. Motorcyklen kan nemt skride ud eller vælte, hvis der er glat eller fedtet føre, og derfor vil de ofte køre forsigtigt, når føret er sådan.
Hvis motorcyklen er stor og tung, er den mere retningsstabil end de mindre og lettere motorcykler. Alle motorcykler – uanset størrelse – er følsomme over for sidevind. Når motorcykler svinger, kan især de store og tunge maskiner være lidt ustabile.
På grund af styrthjelm, visir, motorbriller og evt. vindskærm kan motorcyklisten have svært ved at orientere sig godt. Derudover kan udsynet være nedsat, hvis motorbriller eller visir er snavset eller våde på grund af regn eller dug. Hvis motorcyklisten kører uden motorbriller, kan han/hun være tilbøjelig til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra vejen, fx på grund af solen, og det kan gøre det svært at orientere sig. Hvis motorcyklisten kører uden spejle, kan han/hun have svært ved at orientere sig bagud. Styrthjelmen gør, at det er svært at høre lyde fra trafikken.
Hvis motorcyklen har sidevogn, er den mindre stabil end en motorcykel uden sidevogn, og det gør, at den fx slingrer mere end en almindelig motorcykel. Derudover accelererer den langsommere, har en lavere topfart og bremser også dårligere. Sidevognen påvirker kørslen, så køretøjet trækker til højre, når den accelererer. Til gengæld trækker den til venstre, når den bremser. Når en motorcykel med sidevogn svinger til højre, er der en risiko for, at sidevognen løfter sig fra vejen. Hvis den svinger til venstre, er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig.
Hvis der er en bagsædepassager på en motorcykel, påvirker det også kørslen. Det sker især, hvis personen ikke læner sig til samme side som føreren, når motorcyklen svinger.
Knallerter kan have en accelerationsevne som små motorcyklers, og det gør, at de nemt kan forveksles med dem. Til gengæld er deres højeste tilladte hastighed noget mindre end motorcyklers. De små knallerter må køre 30 km/t., mens de store må køre 45 km/t. Du bør dog være opmærksom på, at nogle knallerter er justeret ulovligt, så de kan køre mere end den tilladte hastighed. Derudover er nummerpladen forskellig fra motorcyklers i både størrelse og farve.
Knallerter har som regel en dårlig bremseevne, og de vælter nemt eller skrider ud, hvis de bremser kraftigt. En knallert er ikke særlig retningsstabil, når den sætter i gang eller kører ved lav hastighed, fx op ad en bakke. Det samme sker, hvis knallerten kører ind i en kurve med høj hastighed. Hvis knallertkøreren bevæger sig, forplanter det sig med det samme til knallerten, der kan komme til at slingre. Det samme kan ske, hvis der er sidevind, eller hvis der er sat stor eller tung bagage fast på knallerten.
Knallertkøreren kan orientere sig ligesom en motorcyklist. Hvis knallertkøreren kører uden visir på sin styrthjelm, kan han/hun være tilbøjelig til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra vejen, fx på grund af sne eller regn, og det kan gøre det svært at orientere sig.
Cykler hører til de langsomme køretøjer, men både elcykler og racercykler kan dog køre lige så hurtigt eller endda hurtigere end knallerter. Især elcyklen kan snyde, da cyklisten sidder på samme måde som almindelige cyklister, mens hastigheden er langt højere. Racercyklen kan nemmere kendes, fordi føreren sidder foroverbøjet. De hurtige cyklers fart er god at være opmærksom på, når du skal svinge, fordi de kan komme hurtigt bagfra.
Generelt er cykler dårlige til at bremse. Hvis de bremser for kraftigt, er der stor risiko for, at de skrider ud eller vælter. Derudover er cykler ikke særlige retningsstabile. Hvis cyklisten bevæger sig, forplanter det sig med det samme til cyklen, der vil slingre. Det sker især, når de sætter i gang, eller hvis de kører med lav hastighed. Det samme kan ske, hvis der er sidevind, eller hvis der er sat stor eller tung bagage fast på cyklen.
Cyklister har rigtig gode muligheder for at orientere sig, men hvis de drejer hovedet og kigger bagud, kan det få cyklen til at slingre. Derfor er der mange cyklister, der ikke gør det. Cyklistens orientering kan være mindre, hvis han/hun har noget på, der nedsætter udsynet – det kan fx være en vindjakke med hætte.
Cyklister kniber ofte øjnene sammen eller vender ansigtet delvist væk fra vejen, hvis det fx regner eller sner – præcis som motorcyklister og knallertkørere. Det nedsætter deres mulighed for at orientere sig.