Den nemme teoribog
For at køre sikkert er det vigtigt, at du ved noget om, hvordan både du selv og andre trafikanter opfører sig i trafikken.
At køre sikkert handler ikke kun om, at bilen fungerer, som den skal, og om du kan styre den, men også om du er frisk og rask. Hvis du fx er udhvilet, vil du være mere opmærksom og have en bedre reaktionsevne, end hvis du er træt. Hvis dit syn er dårligt, bør du få det tjekket, så du kan køre sikkert og tage hensyn til de andre i trafikken.
Mange færdselsuheld skyldes, at føreren overser eller fejlbedømmer noget eller reagerer for langsomt.
Opfattelse, reaktion, syn, helbred, andre trafikanter samt adfærd og holdninger mv. Din reaktionstid er den tid, der går, fra du ser noget, der kan være farligt, og til du reagerer. Det kan være, at du bremser eller styrer uden om noget, der ligger på vejen. Reaktionstiden kan variere og afhænger bl.a. af, hvor opmærksom du er, hvor meget erfaring du har, eller om det er noget, der kommer pludseligt, eller noget, du kan se i god tid. Hvis du i god tid kan reagere, vil det som regel være en sikrere reaktion, du laver, end hvis det er noget, der sker pludseligt. Hvis du fx på afstand kan se, at der ligger noget på vejen, kan du roligt styre udenom. Hvis det i stedet er noget, der pludselig kommer ud fra en sidevej, må du handle hurtigt, og dér er risikoen for uheld størst.
Vær opmærksom på, at din hjerne ikke kan nå at opfatte alt det, der sker omkring dig. Derfor må din hastighed og måde at køre på også passe til det. Det kan fx være, hvis du kører om natten, hvor du ofte kører langsommere end om dagen, fordi du ikke ser lige så godt i mørket. Flyt også gerne tit blikket, og brug spejlene. Hvis du fastholder blikket i en bestemt retning for længe ad gangen, er der fare for, at du kan overse noget vigtigt, der kan have betydning for trafiksikkerheden.
Nogle ting eller begivenheder kan tiltrække din opmærksomhed, så du kommer til at overse tegn på fare og ikke når at handle på den i god tid. Undgå derfor at foretage dig noget, der får din opmærksomhed væk fra kørslen. Det kan fx være at kigge efter ting, der ikke umiddelbart har noget med kørslen at gøre – at finde ting i handskerummet, spise, drikke, tale med en passager eller bruge multimedieanlæg (fx radio, cd, dvd), GPS eller telefon. Børn, der larmer, eller dyr kan også forstyrre, hvis de er med i bilen, ligesom din opmærksomhed kan blive påvirket, hvis du er ked af det, vred, bekymret eller på anden måde ude af balance. Mange ulykker sker, fordi føreren er uopmærksom. Betjen derfor udstyr, når du holder stille, eller lad en anden gøre det, hvis du har passagerer med.
Når du kører, må du ikke bruge håndholdt mobiltelefon. Mobiltelefonen afleder din opmærksomhed fra trafikken, og din reaktionstid bliver meget længere. Derudover kan telefonsamtaler påvirke dig, så du bliver stresset eller uopmærksom, så du måske overser noget, placerer dig forkert i vognbanen eller kommer til at køre for stærkt. Undgå derfor helt at bruge telefonen, når du kører.
Du bruger synet meget, når du kører. Det er selvfølgelig for at holde kursen, men det er også vigtigt, at du flytter synet, så du ser de ting, som du skal styre uden om. Hvis du kører på en vej, hvor der er udsyn langt frem, vil du køre på en mere ret kurs uden at slingre, hvis du kigger langt frem foran dig.
Hvis du skal dreje på en vej uden midterstribe, holder du en stabil kurs, hvis du lader blikket følge den inderste krumme vejkant. Hvis vejen har midterlinje, lader du blikket følge midterlinjen, hvis du drejer til venstre.
Hvis du skal svinge i et vejkryds, skal du ikke fastholde dit blik på andre bilister i for lang tid, men så snart du har set, hvad de vil gøre, tager du hensyn til det og kigger i den retning, du skal køre.
Det kan være svært at bedømme din egen fart og afstande, når du kører.
Afstande under 50 meter er nemmest af bedømme, mens du hurtigt kan tage fejl af afstande over 50 meter og tro, at der er længere, end der i virkeligheden er. Du kan derfor komme til at fejlbedømme afstanden til fx små køretøjer, fordi deres størrelse gør, at det ser ud, som om de er længere væk, end de i virkeligheden er. Derudover kan vejret gøre, at det kan være svært at bedømme afstand, fx i tåge eller regn.
Hvor hurtigt du tror, du kører, afhænger bl.a. af, hvor meget bilen larmer og bevæger sig, og i hvilken hastighed huse, træer eller kørebanestriber glider forbi. Hvis du kører et sted, hvor der ikke er nogen holdepunkter som fx midterstriber eller træer, er det nemmere at undervurdere hastigheden, så du tror, at du kører langsommere, end du egentlig gør. Hvis bilen er godt affjedret og har lavt støjniveau, er det endnu sværere, og det samme gælder, hvis du i et stykke tid har kørt en højere hastighed og så sænker farten. Det hedder, at du bliver fartblind, fordi du ikke rigtig lægger mærke til farten og derfor kan komme til at køre for hurtigt.
Det kan også være svært at bedømme andres hastighed. Det er især svært, hvis de kører mere end 50 km/t. Hvis de kører mere end 50 km/t., kan du nemt tro, at de kører langsommere, end de i virkeligheden gør. Afstanden bidrager også til, at det kan være svært at bedømme. Hvis et køretøj er mere end 200 meter væk, er det ekstra svært.
Din opfattelsesevne og reaktionsevne kan blive svækket af selv små mængder alkohol, narkotiske stoffer, sygdom, medicin og træthed. Det gør, at du reagerer langsomt og også kan komme til at tage nogle forkerte beslutninger, der kan skabe fare for dig selv eller andre.
Du bør generelt undgå at drikke alkohol, hvis du skal køre. Det gælder både vin, øl og spiritus. Hvis du bliver taget af politiet, måler de din promille. Hvis den er over 0,50 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, kan du blive straffet for spirituskørsel. Hvis du ikke kan køre sikkert, kan du straffes for spirituskørsel, også selvom din promille er lavere.
Hvis din promille ligger i intervallet 0,5-2,0 (eller 0,25-1,00 mg pr. liter luft), får du en stor bøde, og hvis din promille er højere, kan du få en fængselsstraf, og din lastbil kan blive konfiskeret.
Hvis promillen ligger i intervallet 0,5-1,20 (eller 0,25-0,6 mg pr. liter luft), får du en betinget frakendelse af kørekortet. Hvis din promille er højere, vil du få det frakendt ubetinget. Hvis du har haft dit kørekort under tre år, vil du få et kørselsforbud. Hvis du senere bliver taget i spirituskørsel, vil du få en større straf næste gang.
Hvis du bliver dømt for spirituskørsel, skal du gennemføre et ANT-kursus.
Det er forbudt at låne bilen til en person, der har drukket så meget, at vedkommende ikke kan køre på en lovlig og sikker måde.
Det er ulovligt at køre bil eller prøve på at køre bil, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. Det er, fordi det påvirker din evne til at køre bil, så du er til fare for andre trafikanter. Det gælder også, hvis du blander bevidsthedspåvirkende stoffer med alkohol. Hvis du er påvirket, er risikoen for at være indblandet i en ulykke meget højere.
Hvis du indtager medicin, der påvirker din evne til at køre, bliver du dømt efter de samme regler, som hvis du havde indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.
Hvis du bliver taget med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, bliver du første gang straffet med bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Det svarer til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21. Hvis du senere bliver taget, hvor du igen har narkotiske stoffer i blodet, vil du få en større straf næste gang.
Hvis du bliver dømt for at køre med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, skal du gennemføre et ANT-kursus.
Det er forbudt at låne bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.
Politiet kan til enhver tid kræve, at du giver en spytprøve eller en svedprøve eller lader dem undersøge dine øjne.
Du må ikke køre i bil, hvis du er syg, træt eller har taget medicin eller midler, der virker opstemmende eller bedøvende. Der er flere typer medicin, der påvirker din opfattelsesevne og din reaktionsevne. Det er fx nervemedicin, sovemedicin, stærke hostestillende midler eller stærke smertestillende midler eller allergimedicin mod allergi og køre- eller søsyge. Hvis du samtidig har drukket alkohol, gør medicinen dig endnu mere sløv og træt. Medicin, der kan nedsætte din opmærksomhed og din reaktionsevne, er tit mærket med en rød trekant på pakningen. Spørg gerne din læge eller på apoteket, om din medicin påvirker din evne til at køre.
Din opfattelsesevne og reaktionsevne bliver også påvirket, hvis du er træt. Det gælder både, hvis du er fysisk træt, fordi du ikke har sovet nok eller har kørt i lang tid, eller hvis du er psykisk træt, fordi du er stresset. Hvis du er træt, bør du ikke køre. Overvej også, hvor langt du kan køre, hvis du skal køre på tidspunkter, hvor du normalt slapper af eller sover. Hvis du bliver standset, fordi du kører usikkert på grund af træthed, kan du blive undersøgt af en læge. Hvis lægen vurderer, at du ikke kan køre på en sikker måde, kan du blive straffet, på samme måde som hvis du blev sigtet for spirituskørsel.
De fleste uheld sker i bestemte aldersgrupper, afhængigt af om det er gående, cyklister, knallertkørere, motorcyklister eller bilister. Tit sker de, fordi personen ikke har så meget erfaring med fx at cykle eller køre bil.
For fodgængere er det især børn og ældre, der er i risikogruppen. Mindre børn kan pludselig løbe ud foran en bil, eller de kan snuble eller falde ud på kørebanen. Hvis mindre børn går uden en voksen, bør du være ekstra opmærksom og sænke hastigheden, så du nemmere kan bremse. Hvis du dytter, kan mindre børn nemt blive forskrækket, og de kan komme til at løbe ud på kørebanen. Overvej derfor, om du kan undgå det. Mindre skolebørn kender de vigtigste færdselsregler, men det er ikke altid, de følger dem. Det kan fx være, at de går over for rødt i et fodgængerfelt eller løber ud mellem to parkerede biler. Ligesom de mindste børn pludselig kan gøre noget, der er farligt. Det kan være, de løber ud efter en bold. Derudover har de svært ved at bedømme afstand og fart, og samtidig kan de have svært ved at se, at noget kan blive farligt – og det kan nemt føre til farlige situationer.
Mange cykelulykker sker for børn fra femårsalderen og op til teenageårene. De yngste børn er ikke så gode til at aflæse trafikken, og de kan have svært ved at holde balancen, styre cyklen og bremse. Derudover er der flere børn, der leger på cyklerne, så de ikke er opmærksomme på trafikken omkring dem. Der er fx mange børn, der ikke overholder vigepligten i vejkryds eller glemmer at se sig tilbage eller række hånden ud/op, når de skal standse eller svinge. Større børn kan også have svært ved at styre cyklen. Det er tit, hvis de fx skal se sig tilbage, og derfor er der flere, der slet ikke gør det.
Nogle unge kører på knallert eller motorcykel. Da de tit ikke har så meget erfaring, kan de have svært ved at tilpasse hastigheden til der, hvor de kører, så de fx kører for stærkt og kan have svært ved at bremse, hvis der sker noget uforudset. Ofte sker ulykker for knallerter i venstresving, eller hvis de skal krydse en vej. Nogle unge kører ræs eller bruger på andre måder køretøjet til at vise sig eller mærke spænding på grund af farten, og det kan være farligt både for dem selv og andre.
De fleste unge kender godt færdselsreglerne og vil også gerne følge dem, men det er alligevel ikke altid, de gør det. Det kan nogle gange gøre, at der opstår konflikter i trafikken mellem unge og ældre trafikanter.
Ældre trafikanter har tit nedsat syn og hørelse, og derudover opfatter de trafikken og reagerer langsommere. De kan være bange for trafikken, og derfor bliver de let forskrækket, hvis en bil nærmer sig eller bremser. Mange ældre går dårligt og er bange for at falde, og det kan betyde, at de er mindre opmærksomme på andre trafikanter, når de skal gå over en vej, fordi de bruger deres opmærksomhed på ikke at falde. Mange ældre har fuld tillid til det grønne lys i et fodgængerfelt, og de ser sig derfor ikke altid for, når de går ud i et.
Når du møder en trafikant i trafikken, bør du vurdere hans/hendes alder. Brug højde, hårvækst, hårfarve, kropsholdning, måde at gå på, påklædning og evt. noget karakteristisk som fx legetøj eller stok til at vurdere deres alder. Hvis en person har en hvid stok, ser personen tit meget dårligt. Svagtseende eller blinde kan også have et færdselsmærke sammen med stokken eller i stedet for stokken. Det viser en mand med en hvid stok. Tag hensyn til synshandicappede i trafikken.
Vurdér andre trafikanters opmærksomhed ud fra den måde, de kigger og bevæger sig på i trafikken, og om de har travlt med andre ting som fx mobiltelefon eller lignende.
Vær også opmærksom på de mange små motoriserede køretøjer, som fx elløbehjul eller Segways. Ofte har dem, der kører på dem, ikke så meget rutine, og de kan nemt vælte eller svinge ud på kørebanen. Deres hastighed kan godt snyde, da de ofte kører hurtigere, end det er til at se. Derudover er de tit lydløse, og deres lygter og reflekser sidder lavt, så de nemt kan overses i trafikken.
Når du kører, skal du også være opmærksom på, hvordan du selv opfører dig i trafikken. Hvis du tager hensyn til andre og kører sikkert, kan du være med til at sænke risikoen for ulykker.
Husk altid at være hjælpsom, når du kører. Det kan være over for andre trafikanter, der laver fejl, ved vejarbejde, hvis der kommer udrykningskøretøjer, eller hvis nogen ikke har kørt så længe eller ikke kender området. Giv gerne plads til andre i trafikken, der enten vil køre hurtigere eller langsommere. Vis hensyn til dem, der er forsigtige i trafikken, fx ældre.
Bliv aldrig vred, hvis andre laver fejl, men hjælp dem i stedet, hvis de har behov for det. Det kan være, at du giver plads, så de kan skifte vognbane. Giv gerne plads til, at store køretøjer kan svinge eller bakke. Hold også gerne stor afstand til andre køretøjer, så du undgår at skulle bremse og accelerere hele tiden. Det nedsætter energiforbruget en del. Hold også gerne afstand til andre, der virker usikre eller urutinerede, og vær altid klar til at flytte foden til bremsen, hvis der er fare på færde.
Kør med lav hastighed, hvor der er vejarbejde – og især hvor vejarbejderne er på kørebanen eller tæt på den. Sørg også for at holde god afstand til dem.
Giv plads til udrykningskøretøjer. Hvis der er to spor i samme retning, bør du trække til højre, hvis du kører i det inderste spor. Hvis du kører i overhalingssporet, skal du trække til venstre. På den måde kan udrykningskøretøjet køre mellem de to rækker af biler.
Lad være med at bruge lys og horn ad en, der er langsom om at sætte i gang ved en lyskurv eller efter stop, eller som trækker ind foran dig og sænker farten. Lad også være med at råbe ukvemsord eller lave fagter til andre trafikanter. Bliv heller ikke fristet eller lad dig provokere, så du kører uforsvarligt. Forsøg i stedet at være opmærksom, så du kan forsøge at undgå situationer, der kan føre til ulykker.
Der er flere ting, der har betydning for, hvor sikker en chauffør du er. Hvis du er meget ophidset, bekymret eller lignende, er risikoen for ulykker større. Hvis du omvendt er god til at analysere trafikken og kan forudse, hvad der kan ske, er du med til at øge færdselssikkerheden og nedsætte risikoen. Hvis du ikke har kørt så længe eller har svært ved at se, når det bliver mørkt, påvirker det også din kørsel. Hvis du kender den bil, du kører i, ved du, hvordan den fungerer, og du kan nemmere vurdere lastens betydning, når du kører.
Når du har kørt i noget tid, eller hvis du er træt, kan du blive blind for de risici, der kan være, når du kører. Det kan være, du ikke sætter hastigheden ned, hvor det er svært at se, eller hvor det er glat, eller du kører for tæt på den bil, der kører foran dig, eller du foretager dig ting i bilen, som ikke har noget med kørslen at gøre. Alt det er med til at øge din risiko for uheld, så undgå det.