Den nemme teoribog
For at køre sikkert er det vigtigt, at du ved noget om, hvordan vejforhold kan påvirke din og andres kørsel.
På alle veje er der risiko for, at der kan opstå fare og ske en ulykke. Men på nogle veje er der større risiko for det end på andre. Det kan afhænge af, hvordan vejen forløber, eller det kan være på grund af vejret, hvis vejen fx bliver glat.
Hvordan vejen bruges, har også betydning for risikoen for ulykker. Generelt sker der flest uheld på veje med tæt trafik, og hvis den består af meget blandede trafikanter, fx lastbiler, biler og cyklister. Skoleveje, veje med færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til fx bycentre, butiksgader eller parkeringsgader er steder, hvor risikoen er stor. Derudover kan særlige steder ved vejen være med til at gøre, at trafikanterne er uopmærksomme på trafikken. Det er fx ved busholdepladser, togstationer, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder.
Der er grænser for, hvor sikre veje kan bygges. Det er både på grund af økonomi og teknik, så den måde, du kører på, er meget vigtig for sikkerheden i trafikken. Derfor må du lære, hvordan du kan tilpasse din kørsel til vejen og samtidig forudse faresituationer, så du kan reagere på dem i tide og undgå, at de udvikler sig.
Det er ikke altid, at den maksimale tilladte hastighed på vejen er sikker. Vurdér altid, hvor hurtigt du kan køre på vejen, ud fra vejret, hvordan de andre trafikanter kører, og hvor tæt trafikken er. Derudover kan ting som trafiklys, der ikke fungerer, også påvirke trafikken, så du bør køre langsommere, end det er tilladt.
Hvor mange der kører på vejen, og hvilken slags trafikanter det er, har betydning for risikoen for uheld. Derudover har det betydning, om det er motorvej, motortrafikvej eller en mindre vej.
Risikoforhold og vejenes sikkerhedsmæssige udformning mv. Der er steder, hvor der er øget risiko for uheld. Det er fx, hvis der op til vejen er tæt bebyggelse, skov eller marker. En del ulykker sker i byområder på butiksgader eller boligveje og især i vejkryds. På boligveje og i vejkryds er det især mindre børn, der er involveret i ulykker. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom netop de steder, når du kører.
Uden for bebygget område er det især årstider og vejret, der er årsagen til ulykker. Når årstiden skifter fra efterår til vinter eller fra vinter til forår, er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem fugtige områder som fx skov, mose, lavninger, sø eller strand, eller hvis du kører langs jordvolde eller under broer. Langs jordvolde og under broer kan temperaturen også svinge meget, og derfor kan der om efteråret og foråret være risiko for glatte veje, selvom temperaturen umiddelbart er over nul grader. Om foråret og efteråret vil der mange steder være fedtet føre på grund af jord fra traktorer, der kører til og fra markerne. Om efteråret vil der især langs skove og parker være fedtet på grund af blade, der er faldet af træerne.
Der er større risiko for uheld på mørke veje, hvor der ikke er noget lys. Det er især, hvis du møder et køretøj, der blænder, eller der er fodgængere, der krydser vejen. Hvis der er lys ved vejen, så vær opmærksom på, at fx regn kan gøre, at det er svært at orientere sig på grund af refleksion i vandet på vejen.
Vejens forløb og tilstand har også betydning for risikoen for ulykker. Hvis der er vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler eller vejindsnævringer, øger det risikoen. Det gælder også, hvis vejen er smal, har dårlig belægning som fx huller i asfalten, har vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt, eller hvis den mangler kørebanestriber. Uden for byer er der ofte veje uden kørebanestriber, og især i mørke bør du være ekstra opmærksom på, hvordan du placerer dig på kørebanen – både når du kører ligeud, og når du overhaler eller kører på vej mod et kryds.
Vejkryds er det sted, hvor der sker flest ulykker, fordi færdslen fra flere retninger mødes. Hvis krydset har fire veje (et firebenet vejkryds), er risikoen størst. Vejenes størrelse har ikke nogen betydning for, hvor farligt vejkrydset er, så vejkryds med smalle veje er lige så farlige som vejkryds med brede veje, og derfor bør du være lige så opmærksom ved dem.
Hvis der mangler vejstriber, helleanlæg, spærreflader eller lys, bør du være ekstra opmærksom, da det gør, at risikoen for ulykker er større.
I vejkryds skal du være opmærksom på, at der kan være en øget risiko, hvis et køretøj skal svinge til venstre og ikke holder tilbage for dem, der skal ligeud.
Generelt nedsætter rundkørsler risikoen for uheld i forhold til vejkryds. I rundkørsler skal du dog holde ekstra godt øje med cyklister, der nemt overses, når du kører ud eller ind af rundkørslen.
Vejsving er et farligt sted på vejen – og jo skarpere svinget er, des farligere er det. Det samme gælder, hvis der er dårlig sigtbarhed. Et sving, hvor der er god sigtbarhed, er mindre farligt end et sving, hvor sigtbarheden kun er op til 100 meter, og derfor bør du nedsætte hastigheden, så den passer til sigtbarheden. Vejsving, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt, kan snyde, og derfor bør du være ekstra påpasselig og afpasse hastigheden til det. Hvis kørebanen hælder udad mod svingets yderside, bør du sætte hastigheden ned, da det gør det sværere at styre igennem det.
En bakketop er et farligt sted, fordi der er begrænset udsyn. Risikoen er især høj, hvis det er stejle bakker, hvor der især sker ulykker, hvis tunge og lette køretøjer kører efter hinanden. Det sker ved, at du kan blive påkørt eller påkøre andre lidt før bakketoppen eller lige før foden af bakken. Hold derfor god afstand, når du kører op og ned ad bakker.
Hvis jernbaneoverkørslen ikke har nogen bomme, er der stor risiko for uheld. Kør derfor langsomt, og orientér dig til begge sider, inden du kører over. Hvis der er bomme, eller hvis der er lys- eller lydsignal eller evt. begge dele, så bør du stadig være opmærksom på, at de kan være i stykker, og derfor bør du køre langsomt frem mod overgangen og orientere dig, inden du kører over.
Når vejen snævrer ind, er der stor risiko for at køre ind i andre. Vær derfor opmærksom, og brug fletreglen, så du er med til at nedsætte risikoen for uheld.
Hvis vejen er smal, er der øget risiko for ulykker – både eneulykker og ulykker, hvor du kører frontalt ind i andre. Derudover er der risiko for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. Hvis der samtidig er mindre sideveje, der munder ud i vejen, eller der er indkørsler eller udkørsler, er risikoen øget. Midterrabat nedsætter risikoen for mødeulykker, men ikke for ulykker med cyklister, knallertkørere eller gående.
Hvis du kører over vejbump med for høj hastighed, er der risiko for at lave skader på både køretøj og personer i lastbilen. Kør derfor over med lav hastighed – ofte vil du skulle køre med lavere hastighed end fx personbiler.
Hvis der ikke er lys på vejen, udgør veje uden fortov en risiko, fordi fodgængere så går på vejen. I mørke stiger risikoen, fordi mange glemmer at bruge refleks. For veje uden cykelsti vil der være både cyklister og knallertkørere på vejen, og det øger risikoen.
Hvis der er cykelsti, skal cyklister og knallertkørere bruge den. Hvis de svinger ud på kørebanen, har de ubetinget vigepligt og skal holde tilbage for dig, men det gør de ikke altid, og derfor er det godt at holde ekstra øje med det. Cykelstier afmærkes med en færdselstavle med en hvidmalet cykel på en blå baggrund (D21), medmindre vejopbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti. Nogle steder er der en bane på vejen med en hvid cykel, som fungerer som cykelbane for cyklister og knallertkørere. Banen er afmærket med en ubrudt kantlinje.
Hvis der er gående langs vejen, evt. på et fortov, skal du være opmærksom på, at de ofte krydser vejen uden at bruge fodgængerfelt, gangbro eller tunneller. Det gælder både på tosporede veje og firesporede veje i byerne. Det er især lige før og lige efter et fodgængerfelt, at risikoen for ulykker er størst.
Vejbelægning har betydning for, hvor godt vejgreb du kan få. Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb, og derfor må du køre langsomt her for at undgå, at du skrider ud, når du drejer eller bremser. Brosten bliver glatte i regnvejr, og derfor bør du være opmærksom på det.
Det bedste vejgreb får du, hvis du kører på en grov asfaltoverfalde med ru småsten. Hvis asfalten lige er lagt, så der ligger småsten på vejen, bør du dog ikke køre mere end 40 km/t., da risikoen for stenslag er stor.
Om foråret vil asfalten ofte være hullet og ujævn på grund af frostsprængninger eller salt efter vinteren. Hedebølge om sommeren kan smelte asfalten, så den bliver glat at køre på.
Et godt vejgreb handler også om dine dæks mønster. De griber nemlig ned i vejens ujævnheder, så lastbilen står fast, både når du accelererer, bremser og styrer. Derfor er det vigtigt, at dækkene opfylder kravene til, hvor meget slidmønster der er på dem. Hvis der er vådt eller fedtet på vejbanen på grund af fx sne, sand eller regn, kan det derfor være sværere at styre lastbilen. Kør derfor med lav hastighed, så du ikke skrider, og accelerér, brems og styr med stor forsigtighed, da lastbilen fx kan skride ud, hvis du styrer og bremser samtidig.