Den nemme teoribog
Du skal vide, hvilke regler der gælder, hvis du kører med vogntog, og hvor meget du må læsse dem.
Du ved nok allerede noget om, hvordan man kører, men du får alligevel her en opfriskning.
Færdselsreglerne gælder på alle vejer, cykelstier, fortove, pladser, broer, tunneller, passager, stier og lignende. En lastbil må kun køre på den del af vejen, der er beregnet til biler og motorcykler. Det gælder både på offentlige og private veje. Når du kører, skal du følge de færdselstavler, kørebanestriber, lyskurve og lyssignaler m.m., der er sat op. Gule vejafmærkninger bruges især, hvis der er vejarbejde eller andet, der gør, at du skal køre efter dem og ikke de hvide vejstriber. Hvis politiet siger, du skal køre på en bestemt måde, skal du altid gøre det. Også selvom det er forskelligt fra det, du normalt må.
Der er nogle vigtige færdselstavler, der er gode at kende:
Derudover kan der være nogle undertavler, der også er gode at kende:
Derudover findes der variable færdselstavler, som fx kan være en lystavle, der kan ændre tekst. De bruges fx til at sige noget om trafiktætheden på større motorveje, eller det kan være hastighedstavler på særlige veje eller vejstykker. Der kan være en undertavle til de variable færdselstavler, der måske angiver et tidspunkt, hvor tavlen gælder.
Vogntog, der består af en lastbil på over 3.500 kg og påhængskøretøj(er) med en tilladt totalvægt på over 750 kg, stort påhængskøretøj i forbindelse med kategori D1, hvis du allerede har kørekort til D1 (bus eller bil med op til 16 personer ud over føreren), stort påhængskøretøj i forbindelse med kategori D, hvis du allerede har kørekort til D (bus med plads til mere end ni personer), stort påhængskørekort, hvis du kører med almindelig bil, lastbil med tilkoblet blokvogn, mobilkran med tilkoblet påhængskøretøj.
Du skal være fyldt 21 år for at kunne tage kørekort til C/E. Der kan være særlige regler for ansatte, værnepligtige eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet eller andet beredskab, hvor de må køre, inden de fylder 21, men kun i tjenesten eller til visse former for vejtransport.
Der er i loven nogle særlige krav til, hvor langt og bredt et vogntog må være. Der findes også krav til, hvor meget du må læsse et vogntog. Derudover skal du vide noget om, hvordan du giver tegn, bruger lys, og hvad du skal gøre, hvis du kommer ud for en færdselsulykke.
Der findes regler for, hvor bredt et vogntog må være:
Der findes regler for, hvor bredt et vogntog må være:
Et påhængskøretøj må ikke være højere end 4,1 meter – heller ikke selvom der er læs på. Højden måles lodret fra kørebanen og til den del, der rækker højest op. Uanset højden skal du sikre, at du kan køre under broer, ledninger eller lignende, så der ikke sker uheld.
Der er forskel på, hvor meget et vogntog må veje. Det afhænger af, hvad påhængskøretøjet har tilladelse til at køre med. På påhængskøretøjets registreringsattest kan du se, hvad den maksimale tilladte vægt med last må være. På vogntoget skal der på hver side være et skilt, der fortæller, hvor meget den totalt må veje, hvad den totalt må laste, og evt. hvad vogntoget vejer uden last.
Hvis lastbilen må køre med flere forskellige sættevogne, eller hvis sættevognen må køre med flere forskellige lastbiler, skal der på både lastbilen og sættevognen være et skilt, hvor der står, hvad den maksimale tilladte vægt og last er for de forskellige muligheder. Oplysningerne må også stå i koblingsattesten.
Den tilladte last, sættevognen må have, kaldes L. Sættevognens nyttelast kaldes NL. Nyttelasten er forskellen mellem totalvægt og det, den vejer, når den er lastet. Hvis sættevognens hovedbolttryk, HT, overstiger den tilladte skammelbelastning, ST, skal der fjernes læs fra den forreste ende af sættevognen, så belastningen højst er det tilladte. Mængden, der skal fjernes, svarer til den overskydende vægt.
Hvis det er en forskydelig sættevognsskammel, og der ændres på dens placering, så er det vigtigt at tjekke, at lastbilens maksimale akseltryk ikke overskrides.
Hvis den overskydende vægt flyttes fra forenden til bagenden, kan du risikere, at vægten overskrider det tilladte akseltryk, AT, på sættevognen. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at det ikke sker.
Hvis sættevognens tilladte akseltryk, AT, er for stort i forhold til det, lastbilen er godkendt til, skal der fjernes læs fra den bagerste ende af sættevognen. Det gøres ved at flytte det op mod den forreste ende af sættevognen. Der er dog risiko for, at vægten overskrider det tilladte hovedbolttryk, HT. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at det ikke sker.
Et sættevognstog er en synsfri sammenkobling. Hvis lastbilen har forskydelig sættevognskammel, skal den maksimale skammelbelastning, ST, stå på vognen, og derudover skal der være en pil, der viser, hvor skamlen skal sidde, når skammelbelastningen, ST, måles.
Der skal også være et skilt på sættevognen, der viser, hvor meget den tilladt må laste, L, hvad hovedbolttrykket, HT, skal være, og det tilladte samlede akseltryk, AT. Hvis du kører i en lastbil med påhængsvogn – både i fast og variabel kombination – eller en lastbil med synsfri sammenkobling med påhængsvogn over 3.500 kg, skal der også være sådan et skilt som for lastbil og påhængsvogn.
Bagpå skal lastbilen have et skilt, der angiver, hvad påhængsvognen maksimalt må veje, Max påhængsvægt, kærrens største V-værdi, Max V-værdi (luft) eller Max V-værdi (mek.), lastbilens koblingslængde, Lastbil kobl. længde.
Påhængsvognen skal på trækstangen have et skilt, hvor der står koblingslængde, Phk. kobl. længde. Hvis trækstangen er forskydelig, kan der være en tydelig markering, der viser trækstangens position ved koblingslængden. Det kan fx være med to pile.
På en kærre skal der derudover være et skilt med en markering af dens V-værdi, V-værdi (luft) og dens V-værdi (mek.). Hvis kærren er beregnet til synsfri sammenkobling med luftaffjedret bil, skal der i stedet for ”V-værdi (mek.)” stå ”Kun luftaffjedret bil”.
Politiet kan give tilladelse til at køre med gods, der overskrider det, lastbilen må være lastet med. I de tilfælde gælder der særlige regler for, hvilke afmærkninger der skal være. Politiets skriftlige tilladelse skal medbringes, når du kører.
Hvis du skal køre med særlig stort, tungt gods på en blokvogn eller en mobilkran, kaldes det særtransport. Det kræver en særlig transporttilladelse, som politiet giver.
Gods skal være placeret hensigtsmæssigt, og hvis du kører med lastbil med påhængskøretøj, skal lastbilen først læsses. Hvis du kører med tom lastbil, men med læs på dit påhængskøretøj, kan det være farligt, og derfor skal du undgå det.
Det tungeste gods sættes nederst på ladet og så tæt på midten af ladet som muligt. Derefter læsses resten af godset op ad lastbilens forsmæk, medmindre det vil være tungere, end forakslen kan tåle. I så fald sættes det længere tilbage på ladet og sikres, så det ikke kan skride frem. Når godset lastes, skal mindst 20 % af det hvile på det trækkende drivhjul/de styrende aksler – det gælder dog ikke for modulvogntog. Derudover skal du sikre, at vægten ikke er højere end det, bagakslerne kan tåle. Vær gerne opmærksom på, hvor ladet er placeret i forhold til lastbilens aksler og veksellad. Det kan være forskelligt fra model til model.
Når godset bliver læsset på, er det vigtigt at tage hensyn til, om godset kan ændre sig i vægt og robusthed på grund af fx temperatur eller fugt. Det kan være en trækasse, der suger fugt, eller en papkasse, der bliver skrøbelig, hvis den er våd.
Hvis ladet er fugtigt og/eller glat, bør der lægges strøer af træ, som gør, at godset ikke skrider, når du kører. Hvis det er farligt gods, findes der særlige regler for både læsning og kørsel med det. Hvis godset er køretøjer som fx biler, skal de sikres, så de ikke kører af. Det gør du ved at trække køretøjets parkeringsbremse og sikre det med klodser eller kiler og ved at binde det fast.
Tromler, tønder eller andre runde ting, som kan rulle, skal så vidt muligt stå op, når de er læsset. Det sikrer, at de ikke ruller. Derudover skal de bindes fast og sikres med klodser eller kiler. Hvis forsmæk, sidesmæk eller bagsmæk ikke kan modstå trykket, hvis det skulle rykke sig under kørsel, skal siderne afstives, så de kan.
Stykgods skal gøres fast med kroge og gjorde, og mellemrummene mellem stykgodset skal fyldes med bølgepap, tæpper eller lignende. Hvis det er højt pallegods, skal det læsses, så det hælder lidt ind mod midten af ladet.
Sten, grus og andet løst materiale skal sikres, så det ikke kan falde af, når du kører. Hvis det støver, skal det dækkes med en presenning. Vær opmærksom på, at presenninger ikke kan bruges til at binde godset fast, men kun bruges til at beskytte det mod vind og vejr. Hvis der spændes en presenning over, skal det gøres, så vinden ikke kan komme ind under og puste den op, og så den ikke kan løsne sig, blafre eller falde af, da det kan være farligt for de andre trafikanter.
Gods skal fastgøres forsvarligt, så det ikke rykker sig, når du kører eller bremser. Derudover må det ikke dække for blinklys, lygter og nummerpladen, ligesom det ikke må slæbe på vejen eller falde af, så det er til fare for trafikken. Godset må heller ikke støje unødigt, danne røg eller støv, så det forstyrrer trafikken. Det er vigtigt, at godset er lastet, så du har frit udsyn, og at det ikke rager ud, så du frit kan manøvrere lastbilen uden at ramme ind i noget.
Alle, der sidder i bilen, skal have sikkerhedssele på, når du kører. Der må ikke sidde flere i lastbilen, end der er sæder og seler til. Det gælder dog ikke, hvis lastbilen er så gammel, at den ikke har sikkerhedsseler.
Hvis der er lastet dyr på lastbilen, skal de transporteres, så de ikke lider unødigt. De skal have tilstrækkelig plads og ventilation, men samtidig være beskyttet mod blæst, kulde, nedbør og sol. Hvis du skal køre med dyr, gælder der særlige regler om, hvordan transporten skal foregå, og hvordan lastbilen skal være indrettet. Hvis du skal køre med større dyr, skal bilen være godkendt til det. Det sker i en synshal.
Hvis det er nødvendigt at advare andre trafikanter om fare, skal du bruge hornet kort eller blinke med forlygterne. Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang, eller hvis det er mørkt, tåget, diset, regner eller andet, der gør, at der er dårlig sigtbarhed eller lys. I lygtetændingstiden skal du bruge lys i stedet for lyd – medmindre det er en overhængende fare. Du må ikke bruge hornet i andre tilfælde.
Når du sætter i gang fra kørebanekanten, før du vender eller svinger, skal du blinke. Det samme gælder, hvis du skifter vognbane, drejer fra eller kører ind på motorvej. På andre veje skal du blinke, når det er nødvendigt, så de andre trafikanter kan se, hvad du har planer om at gøre.
Hvis du kører ind i en rundkørsel og skal med første sidevej til højre, blinker du til højre. Skal du køre fra på en af de andre veje, kan du blinke til venstre for at vise, at du bliver i rundkørslen. Når du når den sidevej, du skal dreje af ved, blinker du til højre. Blik gerne i god tid, fx lige ud for sidste sidevej, inden du skal dreje.
Hvis du skal stoppe eller hurtigt ændrer hastighed, bruger du stoplyset.
Hvis der er uventet kø eller pludselig fare som fx et trafikuheld på motorvej, skal du bruge havariblinket for at sikre, at den bag dig ser, at du sænker farten hurtigt. Havariblinket bruges ikke i byer, men kan også bruges på andre veje uden for byerne. Du må ikke bruge havariblinket i andre sammenhænge.
Husk generelt at give tegn i god tid, og sluk for blinklys, stoplys eller havariblink, når du har svinget, bremset, eller faren er drevet over.
Hvis du kører uden for lygtetændingstiden, skal du bruge nærlys. I stedet for nærlys kan du bruge særligt kørelys eller tågeforlys. Hvis du kører i lygtetændingstiden, skal du som minimum have nærlys tændt.
Hvis du er ude for motorstop eller uheld på et sted, hvor du hverken må standse eller parkere, skal du hurtigst muligt få flyttet lastbilen væk. Hvis det sker på motorvej, skal lastbilen helst flyttes væk fra kørebanen. Hvis bilen er til fare eller ulempe for trafikken, skal du sætte en advarselstrekant før bilen. På motorvej skal advarselstrekanten stå mindst 50 meter før bilen, på motorvej skal den stå mindst 100 meter før. Du må også gerne tænde havariblinket. Hvis lastbilen holder et sted, hvor der er meget trafik, kø eller fare for andre trafikanter, skal du altid tænde havariblinket, så andre trafikanter ser lastbilen.
Hvis du er gået i stå på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor, skal du advare lokoføreren om faren.
Du må gerne bruge lastbilen til at slæbe andre biler, der er havareret, men der gælder nogle særlige regler. Det skal ske med et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende, så afstanden mellem lastbilen og det havarerede køretøj højst er 4 meter. Hvis afstanden er over 2 meter, skal tovet afmærkes, så andre kan se det. Der skal være en person i det køretøj, der slæbes, og personen skal have kørekort til køretøjet. Derudover må du ikke køre mere end 30 km/t.
Hvis køretøjets bremse eller styreapparat ikke virker, skal det slæbes væk af et bjærgningskøretøj i stedet. På motorvej må du ikke slæbe andre biler. Der er det kun bjærgningskøretøjer, der må gøre det.
Hvis du eller andre er ude for en færdselsulykke, skal bilen fjernes, hvis den er til fare for trafikken. Sluk motoren, og undgå at bruge åben ild, hvis der drypper eller løber brændstof ud. Hvis det er en lastbil, der kører med farligt gods, skal du holde dig i sikker afstand. Farligt gods er markeret med et orange skilt.
Hvis der er personer, der er kommet til skade, skal du se til dem alle, så du kan vurdere, hvordan de har det. Yd den hjælp, du kan. Hvis du ikke selv har mulighed for at hjælpe eller ikke kan, så spørg gerne andre trafikanter, om de kan hjælpe og evt. tilkalde hjælp. Hvis en eller flere personer er kommet alvorligt til skade, ringes der til alarmcentralen, 1-1-2, hvor du skal fortælle, hvor ulykken er sket, om der er specielle farer, fx brandfare, fastklemte, farligt gods eller lignende. Du skal også fortælle, hvor mange der er kommet til skade, om de er i livsfare, hvis de fx ikke trækker vejret, du ikke kan finde hjerteslag eller puls, eller de har store sår, der bløder meget. Fortæl også, hvor du ringer fra.
Afmærk ulykkesstedet, så andre trafikanter kan køre forbi uden at påkøre køretøjer eller personer. Stands evt. trafikken, og led dem en anden vej, hvis det ikke er muligt at køre udenom. Hvis der er ødelagte skilte eller færdselstavler, så fortæl det gerne til politiet.
Du har pligt til at standse og hjælpe, hvis du bliver involveret i en ulykke – også selvom det ikke er din skyld. Du har pligt til at give dit navn og adresse til de andre, der er indblandet i ulykken. Hvis der er personer, der kommer til skade, skal det meldes til politiet. Er der alvorligt tilskadekomne eller dræbte, må du ikke ændre på forholdene eller fjerne spor fra ulykkesstedet, før politiet har været der og undersøgt de nærmere omstændigheder. Du må dog godt flytte dit køretøj, hvis det er til fare for trafikken.
Hvis der er sket skader på en anden trafikants bil eller ting, skal du fortælle det til både den, der ejer tingen, og til politiet.
Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Den dækker eventuelle erstatningskrav, hvis du eller en anden er kommet til at lave en skade eller har været involveret i en ulykke. Hvis du kører for et firma, er det firmaet, der sørger for forsikringen. Ejer du selv lastbilen, er det dig, der står for forsikringen.
Det er forbudt at låne lastbilen ud til personer, der ikke har et lastbilkørekort.
Du kender måske allerede noget til køre- og hviletidsbestemmelserne, men du får dem lige repeteret her.
I lastbilen sidder et kontrolapparat, der registrerer den tid, du kører. Når du kører, skal du holde pauser. De kan fx være på 15 eller 30 minutter. Imellem dine køredage har du det, der hedder hviletid. Det er lange pauser, hvor du ikke kører. De kan fx være på 9 eller 11 timer.
Du må ikke køre mere end 9 timer ad gangen. Herefter skal du have tid til at hvile. To gange i løbet af en uge må du dog køre i op til 10 timer ad gangen. Du må i alt ikke køre mere end 56 timer om ugen. Derudover må du ikke køre mere end 90 timer i to uger, der ligger i forlængelse af hinanden.
Du må højst køre 4½ time ad gangen uden at holde pause. Derefter skal du holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, hvis ikke du begynder din hviletid. Du må dog godt dele din pause op, så du først har en pause på 15 minutter og derefter en pause på mindst 30 minutter på et andet tidspunkt inden for de 4½ time. Du må dog ikke bytte om på rækkefølgen af pauserne. Hvis din hviletid begynder efter de 4½ times kørsel, behøver du ikke først at holde en pause, men kan begynde hviletiden med det samme. Hvis I er to chauffører, kan du holde pausen, mens den anden kører.
Når du holder pause, må du ikke køre eller lave andet arbejde. Pausen er beregnet til afslapning og hvile.
Du skal have adgang til en køje eller en liggeplads, når du har hviletid.
Inden for ethvert tidsrum på 24 timer skal du holde en hviletid på mindst 11 sammenhængende timer. Det kaldes den regulære daglige hviletid. Du kan dele hviletiden i 2 pauser, men så skal du samlet holde mindst 12 timers pause. Den første skal være på mindst 3 sammenhængende timer, og den anden på mindst 9 sammenhængende timer. Hviletiden kan nedsættes til mindst 9 sammenhængende timer, men kun 3 gange inden for 2 ugentlige hviletider.
Hvis I er flere, der kører bilen, skal hver chauffør hver dag have en hviletid på mindst 9 sammenhængende timer inden for en periode på 30 timer.
Din daglige hviletid må højst afbrydes to gange i højst en time til sammen på grund af andre aktiviteter. Det kan fx være, hvis du skal køre lastbilen om bord på en færge eller et tog.
I to uger lige efter hinanden skal du holde mindst to ugentlige hviletider, der hver er på mindst 45 timer, eller en hviletid på mindst 45 minutter og en på mindst 24 timer. Den tid, du mangler at afholde, skal du holde samlet senest tre uger efter. Timerne skal ligge i forlængelse af en anden hviletid på mindst 9 timer. Din ugentlige hviletid skal senest ligge efter seks dages kørsel.
Du må gerne holde dine daglige hviletider i lastbilen, hvis der er et passende sted at sove, og hvis køretøjet holder stille. Hvis I er flere chauffører, skal der være et sovested til hver af jer.
I lastbilen skal der være et kontrolapparat, der registrerer, når du kører. Det kan enten være et analogt apparat med diagramark eller et digitalt med førerkort. Hvis førerkortet bliver beskadiget eller stjålet, kan man lave en udskrift fra det digitale kontrolapparat.
Diagramarket eller førerkortet skal bruges, fra du sætter dig ind i lastbilen, til du har fri. Hvis du bruger diagramark, skal arket passe til apparatet. Det kan du se ved, at nummeret på diagramarket og kontrolapparatet skal være ens. Inden du sætter arket i kontrolapparatet, skal du tydeligt skrive dit navn, startdato og startsted. Startstedet kan både være en landekode, fx DK, eller et land, fx Danmark, eller det kan være en by, fx Esbjerg. Skriv også bilens registreringsnummer på arket og kilometerstand, når du starter.
Du kan på kontrolapparatets knapper indstille, så køretid, andet arbejde, rådighedstid og hviletid bliver registreret. På den måde kan man se, hvornår du kører, og hvornår du hviler.
Du må først udskifte diagramarket, når din arbejdsdag er slut, hvis du skifter lastbil, eller hvis du ikke skal bruge det mere i lastbilen.
Hvis du skifter bil undervejs, skal den nye bils registreringsnummer skrives på bagsiden af kortet. Slutkilometer på den første bil og startkilometer på den anden bil skrives også på bagsiden af arket. Skriv også, hvornår du skifter køretøj på bagsiden af arket.
Når du er færdig med at køre, skal du skrive slutdato og slutsted samt kilometerstand på diagramarket. Diagramarket må højst sidde i kontrolapparatet i 24 timer.
Hvis apparatet går i stykker, skal du på arket eller på et stykke papir ved siden af skrive de oplysninger, som der står i kontrolapparatet. Papiret afleveres sammen med diagramarket eller førerkortet.
Der findes særlige regler for godstransport som fx særlige hastighedsregler for påhængskøretøjer, der er opbygget som blokvogne. Derudover skal du vide, hvordan blokvogne og modulvogntog bruges korrekt.
Hvis du kører gods for andre med en dansk lastbil med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, skal du have kørekørt til det. Dit kørekort skal være til motorkøretøj eller vogntog. Der er dog nogle lastbiler, der er undtaget. Det er fx højtryksspulevogne og fejemaskiner.
Hvis du kører med gods for andre i udlandet, skal du have en særlig tilladelse. Den får du af Færdselsstyrelsen.
Hvis du kører for dit eget firma, skal du anmelde lastbilen eller vogntoget som firmabil til nummerpladeekspeditionen hos Skattestyrelsen. Husk at tage registreringsattesten med i lastbilen, når du kører.
Der er forskellige regler, hvis firmaet ligger i udlandet. Der vil det tit ikke kræve en særlig tilladelse at køre med gods.
Der er særlige regler for hastighed og anvendelse for påhængskøretøjer, der er opbygget som blokvogne. For modulvogntog er der særlige regler for vogntogskombinationer, og hvor du må køre.
Tag en emneprøve med 8 spørgsmål – kræver Platin adgang.