Den nemme teoribog
Som en del af din undervisning skal du køre på et køreteknisk anlæg. Her skal du lære, hvordan vogntoget reagerer, når du bremser eller undviger, og hvilken betydning føret har for din bremselængde og mulighed for at undvige. På det køretekniske anlæg skal du øve dig i at bremse på kortest mulig strækning uden at skride ud, og du skal øve dig i at bremse og undvige på både tør og våd vej. Derudover skal du lære, hvordan du retter vogntoget op, hvis du skrider. Mange af øvelserne gennemføres med enten et påhængsvogntog eller sættevognstog eller med begge vogntogstyper.
Inden du går i gang, får du at vide, hvordan sikkerheden er på anlægget, og du skal naturligvis have sikkerhedssele på, mens du kører.
På anlægget lærer du, hvordan du skal tilpasse hastigheden, og hvordan du styrer og bremser efter forholdene. Men det gør ikke, at du så kan køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end du bør. I stedet lærer du, at hastigheden er vigtig for, om en afværgemanøvre går godt. Derudover gør erfaringen på det køretekniske anlæg, at du forhåbentlig ikke går i panik, hvis du skulle komme i kritiske situationer på grund af glat føre eller lignende.
Der er en række øvelser, du skal lave, og de skal alle sammen laves på både tør og glat vej. Du vil altid lave øvelsen på tør vej, inden du laver den på glat. Hvis din kørelærer synes, kan du lave flere øvelser på tør vej, inden du laver dem på glat. Det er noget, I aftaler. Øvelserne laves ved højst 50 km/t. Der kan dog være enkelte øvelser, hvor du laver dem på op til 60 km/t.
Du skal have mindst 4 lektioner a mindst 45 minutter på køreteknisk anlæg. Dertil kommer tid til instruktion til øvelserne. Det vil samlet tage ca. 4 timer. Inden du må køre på det køretekniske anlæg, skal du have gennemført teoriundervisningen.
Vejgrebet har betydning for, om du kan udføre en manøvre med vogntoget. Vejgrebet ændrer sig med vejret. Hvis vejen fx er våd, eller der ligger sne, is eller grus, så nedsættes vejgrebet, og det kan gøre det sværere at styre og manøvrere. Hvis du kører med last, og især hvis lasten er læsset forkert, hvis dæktrykket er forkert, dækmønstret er slidt ned eller støddæmperne er defekte, vil vejgrebet blive mindre, og det bliver derfor sværere at styre.
Hvis vejgrebet er nedsat, fx på grund af sne, vand, is eller grus, skal du køre forsigtigt og være forsigtig, når du bremser eller styrer.
Kørebanens belægning har også stor betydning for dit vejgreb. Jord- eller grusveje giver et dårligt vejgreb, og brosten bliver glatte, når det regner, eller der falder slud eller sne. Ved hedebølger kan asfalten smelte, så vejen bliver glat.
Vejgrebet er den gnidningsmodstand, der er mellem vejbanen og dit vogntogs dæk. Hvis der er mange huller i vejen, fx efter en vinter med meget frost, vil vejgrebet ikke være lige så godt, som hvis der ikke er nogen huller i vejen. Hvis du har et godt vejgreb, kan du accelerere, bremse og manøvrere nemmere, end hvis der ikke er et godt vejgreb. Hvis du kører med nedsat vejgreb, bør du derfor køre med lavere hastighed og bruge speeder, bremse og kobling forsigtigt.
Hvis du har tung last i sættevognens bagende, vil trykket på sættevognens aksler bliver større – uden at trykket på lastbilens baghjul bliver større. Det gør, at lastbilens baghjul kan blokere, når du bremser. Hvis de gør det, vil der være større risiko for, at vogntoget skrider ud, eller at de sakser.
Vær opmærksom på, at det er ulovligt at køre med tom lastbil og belæsset påhængsvogn, da det kan øge risikoen for ulykker.
Hvis lasten er sat forkert, kan det ændre vogntogets tyngdepunkt, og det øger risikoen for, at vogntoget vælter. Derudover kan uhensigtsmæssig belæsning af påhængsvognen eller sættevognen gøre, at både styre-, træk- og bremseegenskaberne ændres.
Hvis dæktrykket er for højt eller lavt, giver det dårlig kontakt mellem dæk og vej, og det giver et dårligere vejgreb og gør det sværere at styre.
Hvis dækmønstret er slidt, vil det nedsætte vejgrebet, når det regner, eller vejen er våd. Hvis det regner kraftigt, eller du kører gennem vandpytter, kan der opstå akvaplaning.
Derfor er det vigtigt at køre med lav hastighed ved alle de her forhold. Det er især vigtigt, hvis flere af tingene er til stede.
Din bremselængde afhænger af den hastighed, du kører i, og bevægelsesenergien i vogntoget. Derudover afhænger din bremselængde af vogntogets vægt, bremsekraften, vejgrebet, vejens hældning og vind. Hvis det fx blæser kraftigt, og der er glat, vil din bremselængde være længere, end hvis det er vindstille, og vejen er tør.
Bevægelsesenergi er den energi, som vogntoget har, når du kører, og som gør, at det ikke stopper præcist, hvis du kobler ud, men først efter lidt tid. Derudover afhænger din bremselængde af vogntogets vægt. Hvis du fordobler vægten, vil din bremselængde blive fire gange så lang. Hvis du bremser, vil du selvfølgelig standse vogntoget før. Når du bremser, vil bevægelsesenergien blive til varme i bremserne. Hvis du kører ind i nogen uden at bremse, vil bevægelsesenergien skade både personer og køretøj. Jo hurtigere du kører, des større skader sker der.
Centrifugalkraften er en kraft, der påvirker vogntoget, når du kører gennem et sving eller laver en undvigemanøvre. Centrifugalkraften trækker i vogntoget, så det trækker det ud mod siden af kurven. Du kan mærke det ved, at du selv i sædet bliver presset ud mod bilens side, når du kører i en kurve. Jo hurtigere du kører, des stærkere er centrifugalkraften. Størrelsen af centrifugalkraften hænger sammen med hastigheden, så hvis du kører med dobbelt så høj hastighed, vokser centrifugalkraften fire gange – præcis som med bremselængde.
Når du kører i en kurve, bliver centrifugalkraften større, des skarpere kurven er. Hvis kurven er halvt så stor – og derfor dobbelt så skarp – så vil centrifugalkraften blive dobbelt så stor. Hvis kurven bliver dobbelt så stor – og derfor halvt så skarp – vil centrifugalkraften blive halvt så lille.
Hvis du kører med høje opbygninger som fx med containere eller lignende, vil der derfor være høj risiko for, at du vælter, hvis du kører ind i en kurve med for høj hastighed.
Bremselængden er det stykke vej, vogntoget kører, fra du trykker på bremsen, til det står stille. Bremselængden afhænger af den hastighed, du kører. Hvis du kører dobbelt så hurtigt, vil bremselængden blive fire gange så stor.
Hvis du kører 60 km/t. på vandret, almindelig vej, er bremselængden for et vogntog:
Bremselængden vil blive dobbelt så høj selv ved små forøgelser af hastigheden, fx:
Bremselængden afhænger også af vejgrebet og dermed føret. Hvis du skal have en bremselængde på ca. 35 meter som ved 60 km/t. på en vandret, almindelig vej uden at blokere hjulene, skal du sætte hastigheden ned til:
Hvis du kører ned ad bakke, vil din bremselængde også blive større. Hvis du har kraftig modvind, vil din bremselængde også blive større, men hvis du har kraftig medvind, vil den blive mindre.
For at din bremse er lovlig, må din bremselængde ved 30 km/t. højst være 10 meter for et nyere vogntog.
Du skal lave øvelser på almindelig vej, hvor du viser, at du kan:
Hvis du bremser på en glat vej, hvor vejgrebet er nedsat, skal du bremse let, så du undgår, at hjulene blokerer. Hvis hjulene blokerer, bliver bremselængden større, og derfor skal du forsøge at undgå det. Hvis vogntoget ikke har ABS-bremser, er det dig, der skal bremse præcis så meget, at hjulene stadig kører rundt og ikke blokerer. Hvis vogntoget har ABS-bremser, skal du trykke hårdt på bremsepedalen og blive ved for at få den maksimale bremsning. Når du trykker hårdt på bremsen, vil vogntoget ryste kraftigt, men det er meningen, og bremsesystemet sørger for, at hjulene ikke blokerer, ved at slå til og fra automatisk.
Hvis vejen er glat, og du drejer rattet skarpt, vil vogntoget ikke følge rattets bevægelse, fordi der er mindre vejgreb. Det sker også, hvis du kører med for høj hastighed.
Hvis vejen er glat, og du bremser kraftigt eller accelererer, mens du svinger, så er der stor risiko for, at vogntoget kommer ud af kurs, fordi der er nedsat vejgreb. Det sker også, hvis du kører med for høj hastighed.
Hvis vejen er glat, og du bremser enten med motorbremse, retarderbremse eller ved at geare ned, er der risiko for, at baghjulene blokerer, og vogntoget skrider ud eller sakser.
Det kan være svært at sætte i gang på en glat vej – og især på en bakke – især hvis vogntoget er med dobbelt bagaksel (bogie), der kun trækker på den ene aksel. Hvis du kort hæver bagerste aksel, så trykket på den trækkende aksel øges, kan det hjælpe. Husk at sænke den bagerste aksel bagefter.
Nogle vogntog har spærredifferentiale og antispinregulering (ASR).
Hvis vejen er glat, og du kører op ad bakke, bør du undgå at skifte gear for ikke at gå i stå. Hvis du bliver nødt til at skifte gear, skal du træde på kobling og speeder forsigtigt, så du undgår hjulspin.
Du skal lave øvelser på almindelig vej, hvor du viser, at du kan:
Du skal lave øvelser på glat vej, hvor du viser, at du kan:
På det køretekniske anlæg skal du lære, hvordan du skal reagere, hvis der pludselig er forhindringer på vejen, og hvor du ikke kan nå at standse og derfor må styre udenom. Du skal også lære, hvor meget du kan bremse, både når vejen er tør, og hvis den er glat. Hvis du kører med vogntog uden ABS-bremser, skal du undgå at styre og bremse på samme tid.
Du skal lave øvelser på almindelig vej, hvor du viser, at du kan:
Du skal kunne lave følgende manøvre på almindelig vej med nogen færdighed:
På det køretekniske anlæg skal du også lære at genvinde vejgrebet og få vogntoget rettet op, hvis du skrider ud på glat vej.
Det gør du ved at køre på glat vej gennem forskellige sving, der er mere eller mindre skarpe. Du skal køre igennem svinget både på indersiden af kurven og på ydersiden. Du skal køre med en hastighed, der passer til vejgrebet. Hvis forhjulene eller baghjulene skrider ud, skal du reagere hurtigt, så du kan rette vogntoget op.
Hvis vogntoget skrider ud ved baghjulene, skal du:
Hvis lastbilen ikke følger rattets bevægelse, når du svinger eller kører igennem et sving, hvor der er glat, skal du:
Hvis du kører med lastbil med påhængskøretøj, og den skrider ud på en glat vej, hvor der ikke er andre trafikanter, skal du:
På almindelig bane skal du øve dig i følgende:
På glat lige bane indøves:
I glatførekurven indøves:
Almindelig lige bane:
Glat lige bane:
Glatkurve: